D´let – Det Grønne Køkken

M.P. Bruuns Gade 25, 8000 Aarhus C +45 31 18 77 47

Vælg, vej, betal, spis er sloganet hos D´let – Det Grønne Køkken, der ligger i Bruuns Galleri. Konceptet er enkelt. Snup en tallerken eller en takeawayboks og gå derefter ombord i det store sortiment. Her er noget for enhver smag, og fordelen er, at du selv kan vælge, hvad du vil have på tallerkenen/i boksen. Både børn og voksne kan finde mad her, tilmed til en billig pris. Vi har ikke med stor gastronomi at gøre. Du får, hvad du ser. Det er buffet, og den bliver løbende fyldt op. Maden står altid klar, så du undgår ventetid og kan tage maden med hjem med det samme, eller du kan tage plads i Bruuns Galleri og spise maden der. 

 

Maden

Ikke færre end syv buffeter med 60 forskellige varianter af mad, er der at vælge ud fra. Det er asiatisk mad, den står på. Her er lune retter med thailandske specialiteter, ris, nudler, diverse salater, klassiske forårsruller og autentiske karryretter. Den store smag finder du ikke her, men udvalget er stort. 

 

Drikkevarer

Skal der drikkevarer til maden eller med hjem, er der et køleskab fyldt med diverse sodavand. Der er også kildevæld eller kaffe, te og kakao. 

 

Atmosfæren

Det er let at komme til og fra D´let – Det Grønne Køkken. Beliggenheden i Bruuns Galleri tæt på indgangen gør, at du kan komme ind fra vejen eller kan benytte Bruuns Galleris parkeringskælder, hvis du er i bil. Det Grønne Køkken er ikke stort, og du bruger ikke meget tid hos dem. Men her er pænt og rent, ligesom betjeningen er imødekommende og smilende.  

 

Senest opdateret: 02/10/2022 08:10