Flintstone Pub
Åbningstider
- Lukket •Åbent 12:00 - 02:00
- Fredag• 12:00 - 03:00
- Lørdag• 12:00 - 03:00
- Søndag• 12:00 - 00:00
- Mandag• 12:00 - 01:00
- Tirsdag• 12:00 - 01:00
- Onsdag• 12:00 - 01:00
Flintstone Pub er pubben i Rosenkrantzgade tæt på gågaden og Teatret Svalegangen. Vi har med en blanding af en irsk pub og et dansk værtshus at gøre. Her er humøret og stemningen ofte højt, og priserne i bund. Gæsterne er af blandet skare, og der snakkes og festes på tværs af alder. Der er plads til alle. Forretningsfolk, studerende og turister finder ofte vej til pubben, og så har Flintstone også en del stamgæster.
Drikkevarer
Hos Flintstone Pub er der noget for enhver smag og et stort udvalg af øl og whisky. Der er øl på flaske som Tuborg, Carlsberg, Ceres, Corona, Budweiser, Castlemain, Miller og Strongbow Cider. På fad er der Tuborg, Classic, Guld Tuborg, Brooklyn, Guinness, Kilkenny og Caffreys. Der er også skarpe shots og drinks. Her shaker de gerne en Kung Fu, Flintstone drink, Pina colada, eller Champagnebrus ligesom Irish Coffée er en mulighed.
Atmosfæren
En uformel og hyggelig stemning rammer dig, så snart du træder ind ad døren til Flintstone. Pubben er i flere niveauer og med rå murstensvægge. Der er en dæmpet belysning, og der er ofte trængsel ved den lange bar. Møblementet er i pubstilen med sofaer og stole. Betjeningen er imødekommende og tager gerne en snak over bardisken. Udenfor er et par langbænke, som kan bruges, når vejret tillader det.
Arrangementer
Der sker noget på Flintstone Pub, og der er ofte gang i den. De bedste sportsbegivenheder vises på storskærm. Det kan være fodboldlandskampe eller Champions League. De opfylder gerne gæsternes sportsønsker og tænder for netop den sportsbegivenhed, du ikke vil gå glip af.
Pubquiz
Hver anden tirsdag i måneden kan du dyste i pubquiz og sammen med venner konkurrere mod pubbens øvrige gæster. Musikken er af forskellig art, og dansegulvet er altid åbent til en svingom.
Lån Flintstone Pub
Skal du fejre noget særligt som en fødselsdag eller jubilæum, hjælper Flintstone Pub gerne med at skabe den perfekte aften.
LÆS OGSÅ:
Heidi’s Bier Bar i Klostergade