La Trattoria

Frederiks Alle 130 , 8000 Aarhus C +45 52 11 76 25

Er du til italiensk mad, så kan La Trattoria på Frederiks Allé anbefales. I årevis har de serveret enkle pizzaer og pastaretter tilberedt på ægte italiensk vis og endda til relativ små penge. Man bliver altid mødt med smil hos La Trattoria, og kærligheden for den italienske mad stråler ud af personalet. Hyggelige omgivelser, imødekommenhed, veltilberedt mad kombineret med italienske øl, vine, desserter og kaffe er, hvad La Trattoria står for. Det er mad, som de fleste kan lide, og helt nede på jorden. 

 

Maden

Det meste er hjemmelavet og bliver tilberedt af danske og italienske råvarer. Der er noget for enhver smag og også vegetarretter. Det er primært sandwich, pastaretter og pizzaer, der dominerer, men også kødretter og desserter er med. Comfort food er et dækkende begreb. 

 

Italiensk pasta

Variationen er stor. Husets sandwichsortiment tæller 15 varianter. Fyldet er italiensk som italiensk skinke, ventricina (piccante salami) og bresaola, mozzarella og parmesan. 18 varme pastaretter byder La Trattoria på. Pastaen er af god kvalitet, og tilberedningen er al dente, som den skal være. 

 

Pizza og kødretter

Hele 42 pizzaer er udbudt her. De er velsmagende, bunden er tynd og sprød, og igen er det det ægte italienske, der skinner igennem. Hold også øje med kødretterne. Saltimbocca alla Romana, som er kalvekød, parmaskinke og salvie i hvidvin eller en Filetto ai Porcini med oksefilet og Karl Johan svampe er klasssikere, mens en forret som Vitello Tonnato-Forret også er værd at prøve. 

 

Drikkevarer

Du kan købe både billige- og dyre vine, som du kan drikke på stedet eller tage med dig. Ellers er der både italienske øl og vand til maden. 

 

Stemningen

Det er en takeaway og en lille italiensk café med plads til 20 spisende gæster. En behagelige atmosfære hersker i lokalet. Bordene står tæt, men det gør ikke noget, da det ligesom er en del af den italienske kultur at sidde tæt. Køkkenet ligger åbent, hvilket giver duft og liv i lokalet. Trafikken i caféen er stor, da mange kommer og henter takeaway.

 

Prisniveau

Autentisk italiensk og velsmagende mad til rimelige penge er, hvad du får hos La Trattoria. Portionerne er store, så du får noget for pengene. De lave priser gør, det er svært at lave lignende kvalitetsmad selv, og det har de faste kunder for længst fundet ud af. Pizzaerne starter ved 60 kr., sandwich koster mellem 55 og 60 kr., og pastaretterne står til mellem 80 og 100 kr..

Senest opdateret: 13/12/2023 09:12