Lagkagehuset – Langenæs Allé
Åbningstider
- Lukket •Åbent 06:00 - 17:00
- Torsdag• 06:00 - 17:00
- Fredag• 06:00 - 17:00
- Lørdag• 06:00 - 17:00
- Søndag• 06:00 - 17:00
- Mandag• 06:00 - 17:00
- Tirsdag• 06:00 - 17:00
Ved Christianshavns Torv i 1991 opstod det første bageri, der i 2008 blev til Lagkagehuset i Danmark. Siden da er det gået stærkt, og Lagkagehuset er at finde mange steder rundt i Danmark. I Aarhus ligger en af filialerne på Langenæs Allé. Der er en fælles passion hos Lagkagehuset for godt bagværk med høj kvalitet, gode råvarer og håndværk. Lagkagehuset Langenæs skiller sig ud ved at have drive-in og en stor café og lounge. Her kører du op og bestiller din mad, kager, brød eller kaffe og får leveret gennem bilruden. Ellers er der 30 siddepladser i caféen plus små 20 udendøre.
Maden
Er du tidligt oppe og afsted på arbejde eller studie, er det oplagt med friskbagt brød som lyse sprøde rundstykker, grove specialboller, en rugbrødsbolle eller måske skyr med rabarberkompot sammen med et stykke wienerbrød, en snegl samt en kop kaffe til vejen.
Frokost
Flere frisksmurte sandwich er klar til frokost. Fx klassikeren med skinke og ost i et ciabatta eller rugbollen med falafelspread, friske koriander, salat og avocado. Der er også salater, der skifter efter årstiderne.
Drikkevarer
Kaffen er på deres egne bønner fra Brasilien og Colombia. Der er alt fra en klassisk filterkaffe til en cappuccino eller latte. Der er også friskpressede juicer med fx appelsin og gulerod eller æble og rødbedejuice med ingefær. Om eftermiddagen kan du få pølsehorn, og så er der selvfølgelig diverse kager samt konditorkager i portionsstørrelse som jordbærkage for 1 eller Christianshavnertærte til 6 personer.
Stemningen
Lagkagehuset på Langenæs er en populær bager og café. På trods af mange ekspedienter og styr på bestillinger og guidning er der ofte kø til bestillingen, men det går hurtigt. Der er borde i et afskærmet område med store vinduer ud mod Langenæs, hvor maden kan spises. Udenfor er der også borde både i solen og under tag. Betjeningen er smilende og venlige.
LÆS OGSÅ: