Restaurant Le Pagnol

Sønder Alle 29, 8000 Aarhus C 86 12 24 71 

Siden 2011 har Restaurant Le Pagnol haft gang i gryder og pander i Sønder Alle og leveret god kvalitet og service til gæsterne. Restauranten er fransk og italiensk inspireret, men lavet med danske råvarer. Stemningen er behagelig, afslappende og med et personale der er imødekommende og smilende. Hos Restaurant Le Pagnol får du noget for pengene og du går ikke mæt derfra. 

 

Maden

Menukortet er enkelt og overskueligt, mens retterne er store. Maden laves fra bunden. Der er seks hovedretter at vælge mellem. Oksemørbrad, lammeculotte, stegt laks, og så er der altid en vegetarisk ret efter kokkens fantasi. Ved køb af en hovedret følger en forret og brød med. Af forretter er bl.a. carpaccio af røget dyrekølle eller jomfruhummersuppe. 

 

Specialmenu

Den store menu med 5 retter hedder specialmenu. Her er sammensat 5 retter fra menukortet. Desserter er her også. Creme brulee, chokolade fondant eller pandekager. 

 

Vin/drikke

Restauranten har altid vinmenuer, der er tilpasset maden. Ellers kan du selv gå på jagt i vinkortet, hvor du både kan vælge vin på glas eller hele flasker. Ud over vin og bobler er der øl, drinks, cocktails, sodavand og kaffe og te. Priserne på vin er lave og man kan købe en flaske vin til 199 kr..

 

Rå hygge og afslappende stemning

Det hersker en hjemlig hygge med afdæmpet belysning i restauranten. De rå vægge er gennemgående, og her hænger billeder. Reolerne er fyldt med vin, bøger, stearinlys, grønne planter, og på bordene er der levende lys. Ud af højtalerne spiller stille musik. Du sidder godt, men tæt på nabobordet. Betjeningen er imødekommende og vil gerne tale med gæsterne om maden og vinen. Der er plads til 24 gæster i den øverste del af restauranten.

 

Prisniveau

Hos Le Pagnol ligger priserne i den lave ende af skalaen. Du får meget mad og går mæt fra restauranten. Du kan få to retter fra 189 kr.. Specialmenuen med 5 retter står til 449 kr., og med tilkøb af vinmenu lægger du 279 kr. oveni. 

 

Senest opdateret: 02/11/2022 11:11