Ris Ras Filliongongong
Åbningstider
- Åben nu • Lukker kl. 01:00
- Torsdag• 12:00 - 02:00
- Fredag• 12:00 - 02:00
- Lørdag• 12:00 - 02:00
- Søndag• 16:00 - 22:00
- Mandag• 12:00 - 01:00
- Tirsdag• 12:00 - 01:00
Ris Ras Filliongongong er det finurlige navn på en øl- og kaffebar beliggende på Mejlgade i Latinerkvarteret. I daglig tale kaldes baren blot Ris Ras. Her finder stamgæsterne sig til rette som i deres egen dagligstue og nyder selskabet og stemningen. Gæsterne er fra mange forskellige kulturer i alle aldre og kommer for at mødes med venner, møde nye mennesker og prøve lidt forskelligt øl fra det store udvalg. I baren må der ryges, og også vandpiber er en mulighed.
Drikkevarer
Når Ris Ras Filliongongong åbner, er det sydamerikansk kaffe, der serveres mest af. Her er flere varianter som latte, cappuccino og espresso. Som dagen skrider frem, tager øllene over. Udvalget af øl er stort og er primært danske og belgiske specialøl. Her kan nævnes Duvel, Delirium, Thy og Thisted på flaske. På hanerne er der Ebeltoft Gårdbryggeri som Wildflower og Raw Power samt Hancock. Ris Ras har også deres egen øl, og den sættes gerne sammen med Fernet, som udgiver et sæt. Der er også vine, og bartenderen sammensætter også drinks som gin og tonic samt “Sol over Århus”.
Atmosfæren
Ris Ras Filliongongong tager sig godt ud på hjørnet af Mejlgade og Sct. Olufs Gade. Stemningen er nede på jorden og afslappet selv om snakken ofte går lystigt. Indretningen er Boheme-inspireret, og de store vinduer skaber godt lys.
Stemningsfuldt og borde udenfor
Møblerne er i den ældre stil og forskelligartet. På nogle borde er der blomster og andre fyrfadslys. Betjeningen er venlig og giver gerne gode råd omkring de mange øl. Bordene udenfor er attraktive, og termometeret skal ikke højt op, før pladserne er optaget, og du kan følge med i det aktive liv på Mejlgade.
Prisniveau
En god håndbajer som Thy øko pilsner til 30 kr. er en god pris. Specialøllene er dyrere – sådan er det. Men du har mulighed for at prøve forskellige øl til forskellige priser hos Ris Ras Filliongongong.