Sabro Kro

Viborgvej 780 , 8471 Sabro +45 86 94 89 22

Sabro Kro er en del af hotelkæden Montra Hotel. Det er et 4-stjernet hotel i landlige omgivelser beliggende i udkanten af Sabro bare 15 km fra Aarhus C og tæt ved E45. Ud over overnatning tilbyder Sabro Kro events, lokaler til konferencer, teambuilding, motionsrum og mad i hotellets restaurant. Hotellet har den prestigefyldte Green Key-certificering, og driver hotellet på en så bæredygtig måde som muligt.

 

Restauranten

Der er åbent til frokost og aften. Maden er for alle, der kommer forbi kroen. Både overnattende gæster, restaurantgæster og til gæster, der kommer til arrangementer på hotellet.

 

Maden

I restauranter på Sabro Kro har de fokus på den gode mad med sæsonaktuelle råvarer og økologi. Hver måned sammensætter kokkene en ny menu, der er enkel og overskuelig. I køkkenet syltes, røges, bages, koges og steges der. 

 

Frokost 

Der er få retter at vælge mellem til frokost. To forretter, tre hovedretter og to desserter. En sæsonaktuel menu i maj måned kunne være en forret med hvide asparges, citronpuré, håndpillede rejer, frisée og hollandaise sifon. Hovedretten kunne være klassisk pariserbøf eller wienerschnitzel

 

A la carte

Igen er menukortet overskueligt, og forretterne er suppleret med en enkelt ret i forhold til frokostkortet. Der er fire hovedretter herunder en fiskeret, og til dessert er der ud over de to søde tilføjet en osteanretning. Om søndagen er der søndagsfrokost for hele familien.

 

Atmosfæren

Det er hyggelige og stemningsfulde lokaler og selskabslokaler til enhver anledning. De kan rumme op til 300 mennesker. Personalet er smilende og imødekommende. I løbet af året er der intimkoncerter med en god blanding af musik og kunstnere.  

 

LÆS OGSÅ:

Tjek vores guide til catering i Aarhus og omegn

Nilles Kro ved Sabro

 

Senest opdateret: 15/03/2024 10:03