SPRÖD

Rosenvangs Alle 214, 8270 Højbjerg +45 53 57 53 53

På Rosenvangs Alle i Højbjerg ligger SPRÖD. Her laver de pizzaer i træfyret stenovn og har bæredygtighed og økologi i fokus. Det er Rasmus Bojesen, der står bag, og det er den gode madoplevelse og kvalitet, der er i højsæde. 

 

Maden

Hos SPRÖD forener de den skandinaviske madkultur og det traditionelle italienske køkken. Råvarerne er håndplukkede fra danske og italienske leverandører. 

 

Pizzaer i stenovn

11 forskellige pizzaer er der at vælge mellem. Pizzaerne bages i stenovn, hvor der kun fyres med brænde. Navnene på pizzaerne er danske pige- og drengenavne og lyder bl.a. på Børge, Alberte, Vibeke og Sven. Når pizzaen bestilles, er du ude over yderligere overvejelser. Pizzaerne er, som de står skrevet uden tilføjelser. 

 

Udvalget

Dejen er surdej, og der er noget at bide i. Pizzaerne er med let brændt kant og god fordeling af fyldet. En af pizzaerne hedder SVEN og er med Fior di latte, kartoffel, gedeost, rosmarin, chili og havsalt. En anden er ANNA med tomat, fior di latte, italiensk lufttørret skinke, rucola, parmesan og olivenolie, og så er der SØREN, der står for den stærke pizza med tomat, Fior di latte, ventricina salami, oliven, yellow pepper drops og forårsløg.

 

Dessert

Fredag til søndag er der også dessert som tiramisu på menuen. 

 

Vin/drikke

Prosecco, rødvin, rose og italienske øl er at finde i et køleskab hos SPRÖD. Der er også de økologiske, italienske sodavand Galvanina med lemonade, granatæble, appelsin eller blodappelsin.

 

Atmosfæren

Langs husmuren er en lang bænk, hvor kunderne kan tage plads, indtil maden er klar. Når du åbner døren og træder ind, fanger øjet straks den smukke stenovn, hvor flammerne varmer rummet og pizzaerne. Væggene er hvide. Mod de store vinduer står sofaen fyldt med puder. Her kan du tilbringe ventetiden eller spise din pizza. Betjeningen har styr på bestillingerne og tager imod kunderne med et smil. 

 

Prisniveau

Hos SPRÖD betaler du for kvalitet. Der er kræset om pizzaerne, der koster fra 90 kr. for den billigste Margrethe og op til 115 kr. for den dyreste, der hedder Børge.

Senest opdateret: 03/04/2024 11:04