Paradis i Nørregade set udefra

Husker du Paradis i Nørregade?

 

Her begyndte det hele i år 2000. Desværre har Paradis nu sagt farvel til den ikoniske adresse, der var startstedet for eventyret for næsten 24 år siden.

 

Paradis i Nørregade var der, hvor hele is-eventyret startede for Paradis. Det var den første af is-kædens butikker. Isene blev lavet i butikken i Nørregade, og ismagerne stod tidligt op, så der var frisk is klar til gæsterne. Mange af dem var firstmoves på hjemmelavet is i isbutikkerne. Dagligt var der nye varianter, så der var altid noget helt nyt og spændende for gæsterne at smage. Hver butik havde sine varianter, men mange gik også igen. Paradis i Nørregade havde åbent alle ugens dage fra kl. 12. Dog var der altid lukket om vinteren. 

 

Isene

Hos Paradis blev isene lavet på økologisk mælk fra Thise, fløde, havredrik og rørsukker. Flere af frugt-isene var kun tilgængelige i begrænsede perioder, og andre varianter var limited editions. Isene kunne fås i smørbagt vaffel, bægre, eller man kunne tage isen med hjem i en boks.

 

Nogle af varianterne var:

– Daim

– Banan

– Dobbelt chokolade

– Hyldeblomst

– Lakrids

– Kaffe chokolade karamel

 

Paradis i Nørregade er der, hvor hele is-eventyret startede for Paradis.

 

Isdesserter

Paradis kaldte deres isdesserter for love. Der var fire forskellige at vælge mellem. En af dem var Oreolove, som var friskrørt Oreo, økologisk flødeskum på toppen og pyntet med chokoladesauce og Oreo. Der var også belgisk vaffel med is samt cookies og brownies. Til børnene var der Rasmus Klump bægre, som var populære.

 

Shakes og kaffe

Var man mere til milkshakes eller frappe med frisk paradis-is, var der flere variationer. En kop økologisk Fair Trade kaffe samt varm chokolade med flødeskum kunne de også byde på. Dog var det nu is kunderne kom efter, men mon ikke de gerne ville have muligheden for at sælge andet end is.

 

Atmosfære

Det var en lille isbutik, der lå i Nørregade. Men den var populær, og når solen skinnede, stod der mange mennesker i kø. Man kom direkte ind til disken, hvor isene i flere farver prydede disken. Den venlige betjening stod klar til at tage imod de is-glade gæster, og en lille smagsprøve på et par varianter kunne lade sig gøre. De fleste tog isen med på vejen eller med hjem. Men der var opstillet et par caféborde udenfor, som dog ofte var optaget. Man kunne ikke sidde indendøre hos Paradis i Nørregade.

 

Flere af frugt-isene er kun tilgængelige i begrænsede perioder

 

Nørregade i Aarhus