Husker du Passione, Enoteca & Amore?
Passione, Enoteca & Amore i Borggade var en italiensk restaurant, pizzeria, vinbar, butik og delikatesse. Restauranten, Passione, havde plads til 60 spisende gæster. Stedet lukkede i marts 2022. Marcello Passalia, ejeren af Passione, Enoteca & Amore døde den 6. februar 2022, hvilket var grunden til at Passione, Enoteca & Amore måtte lukke.
De serverede frisklavede italiensk pizza og pasta. I det tilstødende lokale holdte Amore til. De stod for den italienske morgenmad og frokost. Om aftenen omdannes Amore til en cocktailbar, hvor der serveres italienske cocktails. Stedet var meget velbesøgt af turister, som gæster Aarhus.
Maden dengang de havde åbent
Passione & Enoteca serverede friske og italienske retter heriblandt en lang række af pizzaer, bagt i en italiensk pizzaovn. Antipastifade med specialiteter er også at finde sammen med dagens ret, som var pasta eller risotto. Varerne importeres fra udvalgte producenter rundt omkring i Italien, og den friske pasta var produceret af egen opskrift og fås ikke andre steder i Danmark. Om det var bedre end andres kunne nok diskuteres, men mange kunne i hvertfald lide den.
Pizzaer
På menukortet var der et lille udvalg, der var til at overskue. Syv forskellige pizzaer samt pizzamandens anbefaling som vegetar eller med kød. Her var velkendte pizzaer som Margherita og Diavola over til Pizza Mamma med mortadella, cherrytomater, frisk pesto, squash eller Pizza Bella med gorgonzola, mozzarella, parmesan.
Antipasti eller tagliere
Der var også antipasti med bl.a. bruschetta med pesto eller tomat, carpaccio eller bøffelmozzarella med bresaola af oksekød, rucola, balsamico og cherrytomater. Tagliere var en anden mulighed. Et fad med parmaskinke, mortadella, salame Napoli, oliven og parmesan inklusiv brød til mellem to og 10 personer.
Dagens ret
Den kunne bestå af pasta eller risotto af italienske ingredienser. Til dessert var der Stracciatella/chokolade, chokoladetrøffelis med espresso eller chokoladevulkan med vanilje.
Vin/drikke
Vinene var importerer fra forskellige italienske vingården. De kunne alle fås på glas og kan også købes med hjem på flaske, hvor man får 30% rabat. Alle er beskrevet i vinkortet, hvis du går op i at vide mere. Derudover serveres kaffe og te samt Aperol Spritz og diverse drinks.
Stemningen
Der var generelt god stemning i restauranten. Der skete meget i lokalerne, da var både butik og restaurant, men det havde bestemt sin charme. På reolerne stod olier og vine sammen med pasta og kaffe. Betjeningen var af og til både venlig og smilende, men også bestemt, sure og slet ikke høflige over for gæsterne. Det har vi desværre oplevet en del gange.
Prisniveau
Det var ikke billige pizzaer, vi havde med at gøre. Der var dyre i forhold til kollegerne. Her kræsede man dog om smag og kvalitet, og pizzaerne kostede derfor mellem 120 og 150 kr., hvilket var pænt dyrt i Aarhus. Tagliere med tre forskellige slags ost til 2 personer stod til 320 kr., mens dagens ret koster 150 kr.. Så det var et prisniveau over de fleste italienske kolleger i byen.
Arrangementer
Af og til var der events hos Passione & Enoteca. Det kunne være operaaftener, tilbudsaftener eller lignende. De var ofte ret velbesøgte og Marcello Passalia var en god vært, som var både nærværende og sjov.