Husker du Pizza Hytten i Guldsmedgade?
Pizza Hytten i Guldsmedgade er i dag lukket efter en omtumlet periode med flere sure smileys, dårlig betjening, og ikke mindst en del løgne om, hvorfra deres råvarer kom fra. Det gjorde den ellers så succesrige pizzakæde måtte lukke størstedelen af deres restauranter. Kæden er gået konkurs en gang og blev opkøbt af nye ejere, men de kunne ikke rede den skrantende kæde. I dag har Pizza Hytten ingen spisesteder i Aarhus.
Meningen var man fik lille bid af Sicilien. Det var bare smart markedsføring, da kun meget få råvarer havde noget med Sicilien at gøre. Troværdigheden hos Pizza Hytten var ikke eksisterende, og kunder flygtede fra kæden.
Manden som lavede opskrifterne har 25-års erfaring fra egen pizzarestaurant i det sydlige Italien og gjorde brug af de autentiske opskrifter i Guldsmedgade. Det fortalte ejerne i hvert fald vidt og bredt. Om det var sandt vides ikke. Pizzaerne bages i en almindelig stenovn, og dejen var 72 timer undervejs.
Maden
Der var 18 forskellige pizzaer med smag og enkelthed til en god pris hos Pizza Hytten. Her var tre af dem heriblandt trøffelolie, der indeholdt en røffelcreme, mozzarella, mozzarrella di bufala, rucola og olio extravergine di oliven. Til veganere var der en enkelt til dem: Vegana Sicilians med tomatsauce, vegansk ost, frisk basilikum, champignon, kartofler, grillet squash og cherrytomater. Den var under alt kritik og blandt de dårligste pizzaer vores anmelder havde smagt i Aarhus.
Der var ikke meget andet end pizza. Dog havde en enkelt salat har sneget sig ind på menukortet i Guldsmedgade. Den bestod enten af kylling, prosciutto crudo (italiensk lufttørret skinke) eller prosciutto cotto (italiensk skinke). Derudover salat, sorte oliven, mozzarella, parmesan, cherry tomater, rucola, pesto, crema de balsamico. Ikke den store nyopfindelse og den smagte heller ikke af meget.
Lidt ekstra
Som startere kunne der bestilles en form for hvidløgsbrød kaldet Pizza pane med parmesan, og til dessert er der en Nutella pizza. Ikke overvældende, men sådan var det.
Drikkevarer
Udvalget var ikke stort, men der var trods alt lidt af hvert og flere italienske varianter. To italienske hvidvine og en rødvin var der også. Derudover var den italienske øl Semedorato premium lager og Heineken at finde på kortet. De klassiske sodavand havde også fundet vej til Pizza Hytten, men også de mere spændende softdrinks fra den lille by Crodo beliggende i de italienske alper. Der var ikke mange gæster til sidst, og der var jævnligt udsolgt af drikkevarerne.
Stemningen
Hos Pizza Hytten i Guldsmedgade bestilte man mad og drikke ved disken og fandt derefter et bord. Man skulle ikke fortælle hvor man sad, så når ens mad var færdig skulle tjenerne suse rundt i hele huset og gårdhaven for at finde dem som havde bestilt en given pizza. Det var ikke specielt smart, men sådan var det.
Det var hyggeligt i restauranten som var i to etager med trævægge og træborde. Man sad tæt, alt for tæt. Der var ofte travlt i restauranten. Betjeningen var ofte smilende og venlige, men ofte umotiverede.
Prisniveau hos Pizza Hytten i Guldsmedgade
Alle pizzaerne havde en enhedspris på 79 kr.. Det var ikke dyrt for en pizza. Dessertpizzaen kostede 45 kr., og salaten stod til 69 kr.. Fair nok priser, selvom råvarerne ikke var i den bedste liga og maden lidt tam i smagen.
LÆS OGSÅ:
Længere nede af gaden ligger Il Locale og se her hvad de byder på
Husker du Multi Køkken på Silkeborgvej?