Grillen Burgerbar set udefra

Husker du Grillen Burgerbar på Klosterport i Aarhus?

 

 

Grillen Burgerbar er en burgerkæde, som har en del restauranter fordelt på de større byer. I Aarhus havde Grillen Burgerbar indtil juni 2023 også en stor burgerrestaurant. Nu har de forladt byen. Burgerrestauranten lå centralt placeret midt på Klosterport tæt på Klostertorvet. Grillen Burgerbar lukkede over natten deres restaurant i Aarhus. I følge dem selv var deres husleje for høj i forhold til den omsætning de havde. Men deres burgere var ikke så specielle mere, som de var da de kom til byen i sin tid. Aarhus har de seneste år fået et sted mellem 20 og 25 nye burgere-joint, som uden tvivl har taget en stor den af gæsterne fra Grillen Burgerbar i Aarhus.

 

Man forestillede sig ikke umiddelbart, at der fandtes en hel verden inde bag ved dørene, når man kigger på den beskedne facade på hjørnehuset. Men det gør der. I dette tilfælde en verden af burgere. Lokalet fortsætte langt ind i bygningen. Grillen Burgerbar havde plads til cirka 200 spisende gæster, og restauranten virkede altid tom, også selvom der måske var en 30-40 spisende gæster i lokalet. Der er noget specielt over store restautantlokaler, men de er ikke hyggelige hvis de er tomme eller halvtomme. Det var de alt for ofte hos Grillen Burgerbar i Aarhus.

 

Maden hos Grillen Burgerbar

Der var noget for alle her – i hvert fald hvis man er til burgere. Menukortet var pænt bredt uden at være overdreven. Konceptet var enkelt og fungerede fint, især da de var nye i Aarhus. Det var burgere uden de store dikkedarer vi så her. Der var otte-ni burgere at vælge mellem i Aarhus. Man bestilte en burgermenu og fik sammen med burgeren, fries og mayo. Ikke så meget nyt over det. 

 

Burgere

Af burgere fandt man bl.a deres “Pablo”, der lignede en almindelig cheeseburger, men derudover var fyldt med spicy cheese bombs, salat, syltede rødløg og Grillens egen mayo.. Favoritten var deres “Bearnaise Bastard”, der var en cheeseburger med bacon, pickles, ristede løg, bearnaisesauce og Grillen’s Mayo. Til vegetaren kunne valget falde på økologisk friteret mexibøf, cheddar, salat, tomat og Grillens mayo. Hver jul lavde de deres egen andeburger, som i den grad skilte sig ud. Den skilte vandene, men var et pris pust. 

 

Gode boller

Maden præsenterede de i små metalbakker. Fries findes i flere variationer og også onion rings samt syv forskellige dips. Bollerne er smagfulde og briocheagtige og skiller sig ud fra andre burgerkæder. Burgerne er i små papirsposer og dyppelsen i glasskåle. Det gør oprydningen nem.

 

Shakes

Hos Grillen Burgerbar var der både klassiske drikkevarer som øl, sodavand og ice tea samt et udvalg af milkshakes, hvor man kunne møde alt fra karamelsauce og daim til oreokrymmel og chokoladesauce. Ud over det var der også øl og vin.

 

Stemningen

Grillen Burgerbar var stor, for alvor stor, og kunne minde om en amerikansk restaurant med de tunge, mørke møbler og diner-inspirerede båse. Betjeningen havde travlt, men de var okay hurtige til at tage imod bestillinger, men de var ikke særlige opmærksomme på gæsterne. Ofte ventede vi alt for længe på dem, men det var måske en del af konceptet. 

 

Prisniveau

Her fik man relativt meget mad uden at tømme sparegrisen. Fra 109 kroner fik man en  burger, fries og dip. Flere af burgerne har en ekstra pris på 10 eller 20 kroner. De populære shakes stod til 45 kr.. Der var desuden studierabat på 20%., hvilket altid var til diskussion om det var en god idé. En del kunder følte det var urimelig forfordeling af en kundegruppe. Men sådan var det, og om der kom flere studerende på grund af priserne hos Grillen Burgerbar i Aarhus ved vi ikke. Et bud er, ja det gjorde der. Men der var givetvis også en del der blev væk pga. forfordelingen. 

 

En ganske fin burger hos Grillen Burgerbar i Aarhus

 

Grillen Burgerbar i Aarhus

 

Grillen Burgerbar lavede gode burgere i Aarhus

 

LÆS OGSÅ:

Flame Burger i Viby

Tjek pizzaguiden til Århus her

Restaurant MöR

Grillen Burgerbar i Vejle

Hvem har stjerner i Michelin Guide Nordic Countries 2023?