Af Jan L. Pedersen,

 

Mexi Biks set udefra Jægergårdsgade

 

Biks ligger i Jægergårdsgade ved siden af Åland. De er lidt svære at sætte i bås – måske er det heller ikke meningen. En café, en kaffebar, en moderne kiosk (andet ord for en blanding af det hele), en takeaway eller blot et spisested med billige drikkevarer. Biks kalder sig selv for Mexi Biks. Grunden er, at de har lavet menukortet om til mexicansk mad og droppet deres cafémad. Umiddelbart en god idé, da det ikke er caféer, som mangler i Jægergårdsgade. 

 

Indretningen hos den meget lille Mexi Biks

Biks har åbent alle ugens dage.

 

Her bestiller man sig mad hos Mexi Biks i Aarhus

Vi var de eneste, der var der i de 45 minutter, det tog at spise vores mad. Meget dødt, må vi konstatere. Det er åbenbart ikke et velbesøgt sted, men nemt at få bord. Dog var vi der en mandag aften, hvilket måske forklarede, at der ikke var nogen mennesker her. 

 

 

Tacos 

Tre tacos

Vi fik tacos med henholdsvis gris, kylling og okse. Alle med Pico de gallo, guacamole, creme fraiche, syltede rødløg, limebåde, koriander og cheddar. God smag uden nogle overraskelser, dog ikke hjemmelavet tortilla.

 

En taco hos Mexi Biks

 

Burrito

1 burrito med kylling hos Mexi Biks

Lidt våd, tilpas mængde ris og meget mild i smagen. Brødet blev hurtigt vådt. Kødet var okse- og svinekød, som begge var fint møre. Kødet smagte ikke af meget – og der var nok af det. 

 

Lidt mad hos Biksen

 

Quesadilla

Quesadilla med kylling hos Mexi Biks i Jægergårdsgade

Ligesom en quesadilla skal smage. God guacamole, som smager af rigtige avocadoer og ikke af den kunstige slags. Tak for det. 

 

Vores vurdering
  • God modtagelse med intro til deres mexicanske mad. Hurtigt og effektivt personale, der var rigtig søde.
  • Ikke ret meget smag af chili. Der kunne godt have været mere af det, da vi bad om chili. Det ville give en mere autentisk oplevelse og tage lidt af de fordanskede elementer væk.
  • Selv mulighed for at vælge, hvor meget koriander og chili, der skal på/i maden. Fedt!
  • Lidt umodne og meget hårde limefrugter, men heldigvis var der nok af dem.
  • Priserne er fair, trods maden var mainstream og meget anonym.
  • 2 IPA - Lust For Life 0.5 cl for 60 kr. fra Ebeltoft Gårdbryggeri. Det er billigt - vildt billigt. Helt igennem gode drikkevarer, som fortjener ubetinget ros. 
  • Mørt kød. Oksekødet var klart det bedste af de tre slags kød, vi valgte. Kyllingen var lidt tør i det.
  • De kunne godt have gjort en del mere ud af smagen og kigge lidt grundigere i de mexicanske kogebøger.
 

 

Biks prøvede noget nyt med deres mexicanske mad. Det skal de have ros for. Maden var generelt lidt la la. Priserne var relativt lave, og man kan ikke forvente alverden på det prisniveau. Det var okay mad, men der var intet, som imponerede os. Men det var vist heller ikke meningen. Vi kommer igen, men nok mest på grund af deres gode og billige bajere. 

 

Her laver de maden hos Mexi Biks

 

To store fadøl til 60 kr. hos Mexi Biks

 

Menukortet hos Mexi Biks i Aarhus

 

LÆS OGSÅ:

Anmeldelse: Pita’s på Trøjborg laver pita i deres helt egen kategori

Forrygende burgere og store øl til priser man tror er løgn

Le Pagnol i Aarhus – god mad til overkommelige priser

Café Åland har knækket koden – et opgør med den klassiske brunch


Senest opdateret: 17/05/2024 11:05