Byens bredeste bolle: Klepperten fra det lille hus på havnen
Læs madanmeldelsen
Den kunne knapt være i æsken, klepperten fra det lille hus på havnen. 12 centimeters chokoladebetrukket bagværk, hentet i et lokale proppet til randen med fastelavnsbollehungrende aarhusianere. “Vaniljecreme, remonce og ganache”. Kodeord for lykke.
Jumbo er en publikumsdarling, stensikkert. Er fastelavnsbollerne bare halvt så gode som stedets boller med ost, står vi gerne i kø, endda ud i den bidende kulde.
Det startede også godt. Fra første mundfuld fedtet ind i fremragende mørk chokoladeganache, tykt lagdelt og drysset med spåner for ekstra lir ✨ Bagved meldte sig et slag af kardemomme, og det har alle dage klædt med lidt spice. Tygge tygge… Mh, hvad var det, blev det tørt? Hvor var cremen? The vaniljecreme that was promised?
Vi blev stædige. Ind med en ske og der var den, mindre end en lille teskefuld i alt, spredt på begge halve og desværre grynet i konsistens.
Det, der kunne have været så godt, blev fatalt. Hverken en ellers god remonce eller den smagsintense chokoladeganache stod til at redde et tørt helhedsindtryk. En drønærgerlig følelse meldte sig. For selve brødet bar oprigtig smag, perfekt doseret med kardemomme, og tankerne gik mod en yndlings fødselsdagsbolle.
For et stykke bagværk med proportionerne helt ved siden af og decideret tørhed, men med flotte delkomponenter, udløser vi gult kort med 3 mindre stjerner. Det må og skal have været en engangsforseelse, når man tager 45 kr. for en fastelavnsbolle.
LÆS OGSÅ:
Jumbo Bakery – Ankersgade
Hver morgen dufter det af nybagt brød og kager i lokalet hos Jumbo Bakery i Ankersgade. Det er en café med brød, kager og frokost, der åbnede i 2021. Hjertet banker for surdej og godt brød. Du kan tage plads inde eller ude, ligesom du kan få bagværk og kaffe to go. Hver morgen og hver…Senest opdateret: 29/01/2025 11:01