Af Mette Gurvig,

 

Kø til baren hos Hantwerk.

 

Hantwerk på havnen i Aarhus har lige fra starten været kendt for deres øl og det lokale bryggeri, Humleland, som også holder til i den gamle maskinhal. Det gør de stadigvæk.

 

Igennem de sidste 8 år har Hantwerk prøvet lidt af hvert med deres mad, men nu ser det ud til, at de har fundet det menukort, som passer til både dem, øllet og ikke mindst gæsterne. Hantwerk er i dag en moderne gastropub med eget bryggeri og ualmindeligt gode pizzaer. Det med pizzaerne er noget relativ nyt og noget de ikke har gjort det helt store ud af at markedsføre. 

 

Der er både øl og vin hos Hantwerk på Fiskerivej.

 

Navnene på pizzaerne skiller sig lidt ud fra dem, man typisk ser på pizzaer. Det passer godt til navnene på øllene, da de også er unikke og helt deres egne.

Dronningen

Her er en pizza med San Marzano-tomater, Fior di latte, basilikum og olivenolie. Syrligheden fra San Marzano-tomaterne trængte fint igennem. Sådan skal det være i en margherita, med begrænset fyld, hvor også osten lå i gavmilde mængder.

 

Dronningen hos Hatwerk i Aarhus C.

 

Sådan ser skorpen ud hos Dronningen hos Hantwerk i Aarhus C.

Skorpen hævet som en klassisk napolitansk pizza – luftig, let brændt og rigtig god.

 

Kartoffelpizzaen

Mascarpone, kartoffel, rosmarin, Fior di latte og hvid trøffelolie. Helt tynde kartoffelskiver, mascarpone, rosmarin og et strejf af hvid trøffelolie – enkelt og elegant. Smagen var cremet og rund, uden at blive tung.

 

En pizza med kartofler hos Hantwerk på havnen i Aarhus C.

Kartoflerne havde den rette konsistens, og rosmarinen gav et grønt pift. Igen en super velfungerende bund.

 

Miss Robinson

Var med mascarpone, pistaciecreme, Fior di latte, mortadella, pistacienødder og basilikum. En fyldig sag, lidt til den tunge side, hvor pistacienødderne for alvor spillede en hovedrolle – der var mange af dem. Om det var meningen, vides ikke. 

 

Miss Robinson pizza hos Hantwerk.

 

Den hvide mascarponebund gav en lækker, cremet bundnote, som klædte den lidt svage mortadella perfekt. Bunden havde igen den flotte hævning, som vi elsker ved den her type pizza, og selve bagningen sad lige i skabet.

 

Bunden på en pizza hos Hantwerk på havnen i Aarhus C

 

Den stærke italiener

San Marzano-tomater, Fior di latte, ventricina, nduja og løgkompot. Navnet lover varme, og den leverede, men ikke så voldsomt, at man mister pusten. Den lille sødme fra løgkompotten balancerede den stærke smag flot. Særligt spændende var kombinationen af to typer spicy pølser.

Den Stærke Italiener hos Hantwerk.

Endnu en flot, sprød skorpe og en tomatsauce, der igen fortjener ros.

 

Man skærer selv sin pizza over hos Hantwerk i Aarhus.

 

Rørt tatar og fritter

Klassisk tatar af okseinderlår fra Nørre Søby, toppet med æggeblomme, sprøde chips og urter. Serveret med hjemmelavede fritter og dip. En klassisk og sikker omgang, syrligt frisk med et strejf af estragon. Toppet med sprøde jordskokkechips og lidt pyntesalat.

 

Tatar hos Hantwerk

 

Fritterne var sprøde med en saftig kerne og en flot cremet mayo ved siden af. Kødet var mørt og velsmagende, intet at sætte en finger på.

 

Pomfritter hos Hantwerk på havnen i Aarhus.

 

Øl er oplagt i et bryggeri

Hvis man er på Hantwerk, er det let at vælge øl til sin mad. Vin har de også, men det er uden tvivl øllet, som er det mest spændende her. At sidde og spise midt i et lokalt bryggeri er noget særligt. Det er ikke hver dag man oplever det, og det løfter uden tvivl stemningen. 

 

Øltavlen hos Humleland i Aarhus

 

Vi smagte øllen Social Slik, en NEIPA, som balancerer en fin bitterhed med en juicy friskhed, der passer perfekt til forårsvejret.

 

Lidt godt øl fra Humleland på havnen i Aarhus.

 

Skumringstid, en dark lager, blev også bestilt – en mild og afrundet udgave af en mørk øl, perfekt hvis man vil prøve noget lidt anderledes end de klassiske lyse øl. Hallo Weekend var den tredje øl på bordet, en lækker og blød hazy IPA, der gled rigtig godt ned. Derudover blev Det Daglige Fix, en cold IPA, testet – en øl med lidt mere bitterhed og fylde end de andre IPA’er.

 

Et par øl hos Hantwerk på havnen i Aarhus.

 

Stemningen hos Hantwerk

Indretningen er rustik og der er noget industri over Hantwerk. Man sidder i en stor tidligere maskinhal, og det fornægter sig ikke. Det er en del af charmen. Tak for det. 

 

Hantwerk - Gastropub og restaurant med eget bryggeri lige ud til Aarhus Lystbådehavn.

 

Det var tydeligt, at Hantwerk var ualmindeligt populær – og med god grund. Der var fuld hus og gang i den fra start til slut. 

 

Hantwerk - Gastropub og restaurant med eget bryggeri lige over for Aarhus Lystbådehavn.

 

Dog skal man være forberedt: Vil man sikre sig en pizza på en travl aften, kræver det uden tvivl bordreservation tilsat lidt tålmodighed. Pladserne ryger hurtigt, og de lukker konsekvent for reservationerne. Det der med, at man kan komme ind fra gaden og tro, der er bord, holder ikke her. Hvis man vil sidde udenfor i små dårligt vejr, kan der måske godt være et ledigt bord. Ellers ikke. 

 

Vores vurdering
  • Hantwerk leverede på kvaliteten. Pizzadejen var af håndværksmæssig standard. Toppings var udvalgte og holdt en høj kvalitet.
  • De napolitansk-inspirerede pizzaer var alle perfekte bagte, og smagskombinationerne var præcise og gennemtænkte. Tataren var en flot bonus.
  • Alle vores pizzaer og tataren kom på bordet på én gang, selvom vi tydeligt havde ønsket at få dem hver for sig. Det var en travl fredag aften, og det kunne man godt mærke. Ikke noget stort problem, men lidt ærgerligt for helhedsoplevelsen.
  • Den Stærke Italiener er for alvor anbefalelsesværdig. En stærk italiensk pizza, og ubetinget den bedste pizza, vi har fået længe!
  • Der er udeservering, når vejret er godt, og man sidder bogstavelig talt på kanten af kajen.
  • Øllet fra Humleland er både spændende og høj klasse. Ubetinget ros for deres brede udvalg og det gode bryghåndværk.

 

Der var små bump på vejen med serveringen, men som undskyldning var der også fuld hus den fredag aften vi var forbi. At Hantwerk med deres pizzaer ryger ind i toppen af vores top 10 over de bedste pizza-restauranter i Aarhus, er en selvfølge. De skiller sig ud, og de skal smages. Vi må af med vores allerbedste vurdering her. Hvis vi gav stjerner her på Spiseguiden Aarhus, så måtte vi kvittere med 5 stjerner. Mindre kan slet ikke komme på tale med den oplevelse, vi fik.

 

Der er god betjeningen hos Hantwerk i Aarhus C

 

Der er noget charme over at sidde og spise blandt øltanke i et bryggeri.

 

 

Pizzabund hos Hantwerk på havnen i Aarhus C.

 

En par lokale øl fra Humleland hos Hantwerk.

 

Gæster hos Hantwerk på havnen i Aarhus.

 

De store øltanke hos Humleland

 

Vinudv alget hos Hantwerk på havnen i Aarhus.

 

Der e rudeservering hos Hantwerk på havnen i Aarhus.

 

Indgangen til Hantwerk på havnen i Aarhus.

 

Der er noget charme over at sidde og spise blandt øltanke i et bryggeri.

 

LÆS OGSÅ:

Madanmeldelse: A+ Siam Sushi lever op til sit prisvindende ry

 


Hantwerk

  I de pænt smukke omgivelser på den gamle træbådehavn ligger HantWerk. En lidt speciel størrelse, da den består af tre interessenter (køkken, bryggeri og bar) under samme tag. Her brygger Humleland deres øl. Alle skal præstere for, at gæstens aften fungerer optimalt.    Øl- og vinbar med bis…
Senest opdateret: 05/05/2025 11:05