Anettes Sandwich på Harald Jensens Plads set udefra

Husker du Anettes Sandwich på Harald Jensens Plads?

 

Den første Anettes Sandwich åbnede i sommeren 2004, og siden dengang voksede kæden med flere afdelinger i Aarhus og omegn. En af disse afdelinger lå på Sdr. Ringgade 39, på hjørnet ved Harald Jensens Plads. Anettes Sandwich blev hurtigt kendt for at tilbyde sunde og nærende sandwich, salater samt et udvalg af økologiske drikkevarer. Med fokus på friske råvarer og hjemmelavede dressinger var det et populært sted for både lokale og forbipasserende.

 

Anettes Sandwich på Harald Jensens Plads lukkede sidst i august 2024.

 

Ikke raketvidenskab, men god smag

Menukortet hos Anettes Sandwich hang på væggen og blev løbende udviklet. Der var altid noget nyt at finde, hvad enten det var en frisk sandwich eller en ny drikkevare. Favoritterne blev dog aldrig fjernet fra sortimentet, og menuen indeholdt blandt andet 18 forskellige sandwich.

 

Brødet var ikke hjemmelavet, men det var bakeoff. Dressingerne var hjemmelavede, hvilket tilførte noget specielt til deres sandwich. Alle sandwich blev fyldt med frisk salat, revet gulerod og tomater. Den klassiske kylling og bacon sandwich var en af stedets mest populære valg, mens varianter som kalkun-chorizo, jalapeños og chili skilte sig ud for dem, der ønskede noget med lidt mere smag. Der var også et bredt udvalg af sandwich med fisk som norsk laks, krabbesalat, rejer og tun, ligesom vegetariske varianter som hummus, oliven og basilikum, eller mozzarella og soltørrede tomater, var populære valg. Brødet kom i flere variationer – herunder en grovere version, glutenfri og en surdej med spirende kerner, hvilket gav gæsterne valgmuligheder for både smag og kostpræferencer.

 

Salater med mozzarella, tun eller kylling var også en fast del af menuen. Til dem med en sød tand tilbød Anettes Sandwich et udvalg af cookies og muffins, som kunne fuldende måltidet. Maden var ikke noget specielt og af høj kvalitet, men det var priserne heller ikke.

 

Drikkevarer

I køledisken var der et stort udvalg af økologiske drikkevarer, klassiske sodavand og sunde shots. Der var også mulighed for at købe friskpresset juice eller en kop økologisk kaffe, som mange tog med sig på farten.

 

Stemningen

Sandwichbaren lå i en høj kælder og var mest kendt som et takeawaysted. Mange kunder kom forbi i løbet af dagen for at tage en sandwich med sig, inden de skulle videre med deres daglige gøremål eller fangede en bus ved Harald Jensens Plads. Men der var også mulighed for at tage plads ved et af de få borde i lokalet eller ved højbordet ved vinduerne med udsigt ud mod pladsen. Væggene var dekoreret med spejle og menukort, mens levende lys på bordene og stille musik i baggrunden skabte en hyggelig atmosfære. Betjeningen var kendt for at være både smilende og effektiv, og maden blev altid serveret hurtigt.

 

Prisniveau

Priserne hos Anettes Sandwich var yderst rimelige, især i forhold til kvaliteten af råvarerne. En stor, mættende sandwich eller salat kostede omkring 50 kr., hvilket gjorde det til et prisvenligt valg for mange. Vælger man XL- eller glutenfri-udgaven, steg prisen en smule, ligesom der også var mulighed for at tilføje ekstra fyld mod en lille merpris. Alt i alt fik gæsterne god værdi for pengene, og stedet var populært blandt både studerende, lokale og folk på farten, som satte pris på det friske og sunde udvalg.

 

Anettes Sandwich på Harald Jensens Plads

 

Anettes Sandwich på Harald Jensens Plads se udefra

 

En sandwich fra Anettes Sandwich

 

LÆS OGSÅ:

Kender du Madværftet i Beder

Oplev Miss Green på Strøget i Aarhus – friske sandwich, burgere og bowls

Guide til pubquiz i Aarhus