Piaf i Jægergårdsgade set udefra

Husker du Brasserie Piaf i Jægergårdsgade?

 

Brasserie Piaf mindede mest af alt om en restaurant i Paris i følge dem selv. Det kunne diskuteres. Brasserie Piaf lukkede i marts 2023 og forlod lokalerne umiddelbart efter. Piaf fik aldrig rigtig fat i aarhusianerne, selvom de gjorde hvad de kunne. Maden mindede meget om Klassisk 65 i samme gade, dog var den markant billigere. Men det kunne ikke gøre det, for gæsterne udeblev. 

 

Brasseriet lå i hyggelige Jægergårdsgade. Der var helt sikkert noget fransk i blodet hos restauranten. Eller de prøvede at være franske. Her serverede de altid nogle franske klassikere som boeuf bourguignon, snegle eller chèvre chaud. Men der var også andet, og menuen skiftede hver uge. 

 

 

Maden

Hos Brasserie Piaf slog de dørene op til frokost. Her bød de på Croque Monsieur med fransk landskinke, emmentaler, dijon og ristet friskbagt brød, saltet oksetatar, chili mayo, æg, karse og pommes frites, frokostplatte med charcuteri, ost, dips, oliven, nødder, surt og sødt samt moules frites. Der var også sandwich, salater samt burgere i brioche bolle med bøf eller i vegetarisk udgave. Et pænt stort menukort til frokost i Aarhus. 

 

Om aftenen var der kød, der var på programmet. Hovedretterne bestod af Steak ribeye, pommes og sauce bearnaise, oksefilet, pomme Anna, sauteret svampe og trøffelsky eller burger. Der var dog også dagens fiskeservering og en kylling a la indienne.

 

Af forretter var der tre muligheder. Rimmet laks, moules eller oksetatar. Desserterne var creme brulee, daim chokoladekage eller ost med tilbehør. 

 

Vin/drikke

​​Brasserie Piaf havde nogle favoritvine, der var på flasker og glas. Ikke det store. Vinkortet var småt, og der var ikke ret mange spændende vin på det. Desværre. Af øl var der Royal på fad og specialøl fra Staarup Hannburg. De kunne også lave en gin og tonic eller Aperol spritz. Eller var der de klassiske sodavand, øko drikke, smoothies samt diverse kaffe. Alt i alt var drikkevarerne ikke noget at råbe hurra for. Alt for mange spisesteder i Århus gør alt for lidt ud af deres drikkevarer. 

 

Stemningen

Den lille restaurant var pæn hyggelig med rå murstensvægge, billeder, sofaer og store vinduer ud mod Jægergårdsgade. Betjeningen var af den rolige slags, som virkede lidt laid back. Der var også et par borde udenfor. Generelt var borderne alt for små. Man kunne ikke have sin mad, og følte sin indeklemt. Hvorfor man køber så små borde til et restaurant. er en gåde af de store. 

 

Prisniveau

Det var ikke specielt dyrt hos Brasserie Piaf. Man kunne frit vælge to retter fra menukortet til 250 kr.. Tre retter kostede 350 kr.. Var man bare ude efter en hovedret, var prisen mellem 170 kr. for en burger og op til 249 kr. for steak ribeye, pommes, sauce bearnaise og salat. Til frokost kostede en frokostplatte og burgeren 129 kr., Croque Monsieur 89 kr. og en sandwich 75 kr.. Kylling a la indiene med Pommes Anna, grønt, cornichon crème kostede 199 kr.

 

Hos Brasserie Piaf havde man også mulighed for at holde arrangementer med plads til 38 personer. Dog blev det noget tæt, hvis man er 38 personer i det lille lokale. Brasserie Piaf forsøgte sig i Aarhus men det lykkes ikke rigtigt. Deres mad var ikke specielt god og unik, selvom priserne var gode. 

 

Indretning hos Brasserie Piaf

Udsigt fra Brasserie Piaf

Lidt mad his Brasserie Piaf

En kødservering hos Brasserie Piaf

Vinkortet hos Brasserie Piaf

En tatar hos Brasserie Piaf

Der var ikke mange gæster hos Brasserie Piaf

Lokalet hos Brasserie Piaf

Brød hos Piaf

 

LÆS OGSÅ:

Husker du Today Restaurant i Viby?

Husker du The Vibe?

Husker du Multi Køkken på Silkeborgvej?

Husker du Greenilicious i Magasin?