Smørrebrød fra Frk. Jørgensen’s

Husker du Frk. Jørgensen’s smørrebrød ved det tidligere Amtssygehus?

 

Frk. Jørgensen’s smørrebrød lå i sin tid på Tage Hansens Gade i Aarhus. Her elskede de, de gamle dyder og lavede traditionel dansk smørrebrød med en smule moderne twist. Hver dag stod betjeningen klar med et smil og tog imod bestillingen af smørrebrød, men også sandwich, salater og lune retter var på menukortet. Det var Christine Bilde Jørgensen som ejede forretningen. Den gik konkurs, og lukkede endeligt i 2021. 

 

Maden hos Frk. Jørgensen’s smørrebrød

Meget af maden var lavet fra bunden, og ikke det alt. Det var friskbagt softkerne rugbrød fra bageren, der anvendes. De lavede deres egne stege, rødkål, remoulade og tærter. Frikadeller og postej stod slagteren for, da Christine Bilde Jørgensen menter, at det kunne den lokale slagter gøre bedre. Feldsalaten hentes frisk hver morgen, og man brugte smør ikke margarine. Måske en selvfølge vil mange mene. Friture var bandlyst, og fiskefileterne var også stegt i smør og olie på panden.

 

Udvalget af smørrebrød var pænt bredt. Af de almindelige var der ni forskellige så som rullepølse med sky og rå løg, fiskefilet med hjemmelavet remoulade, eller slagterens leverpostej med rødbede og bacon. Luksusstykkerne bød bl.a. på dyrlægens natmad, hjemmelavet roastbeef med hjemmelavet remoulade, ristede løg, syltede agurker og rødbedespirer eller kamsteg med hjemmelavet rødkål, agurkesalat.

 

Sandwich

Brødet var økologisk med revet gulerod og græskarkerner. Alle sandwich var fyldt med salatmix, tomat og agurk. Derudover var der otte forskellige valgmuligheder heriblandt æg og rejer, hønsesalat, roastbeef eller en god hjemmelavet frikadelleburger.

 

De andre retter 

Christine Bilde Jørgensen havde mange stamkunder og de ønsker andet end smørrebrød og sandwich. Derfor kom der hurtigt lidt større retter på menukortet. Det kunne være frikadelle med kartoffelsalat og rødbede, pastasalat, croissant med hjemmelavet hønsesalat, hakkebøf med kartofler, sovs og surt eller gryderet med mos eller ris og surt. 

Ellers var der altid specialiteterne, så som er stjerneskud, tatar af oksekød eller laks eller røget ål. Det skulle forudbestilles minimum en dag før. 

Er du til Fish´n´chips, så tjek guiden her:

 

Der var også mad ud af huset

Frk. Jørgensen´s smørrebrød lavede også mad til større arrangementer. Smørrebrød, buffet, tapas eller andet var også en mulighed. Der var ofte travlt i forretningen, og og Christine Bilde Jørgensen havde en fast kundekreds af mindre firmaer, som købte deres mad her. Det var uanset om det var kundemøder eller firmaarrangementer.

Husker du den legendariske Odensegades Smørrebrød på Frederiksbjerg?

 

Prisniveau

Christine Bilde Jørgensen havde tænkt over tingene her. Priserne var rimelige og lå i den billige ende af skalaen. Smørrebrødet kostede 33 kr. stykket. Gik man et niveau op og valgte luksusudgaven, var prisen 39 kr. stykket. I toppen af prislisten var luksussmørrebrød med laks, som løb op i 69 kr. stykket. Ikke helt billigt. Sandwich kostede 59 kr., mens de øvrige retter kostede fra 30 kr. for frikadelle med kartoffelsalat og rødbeder og op til 60 kr. for hakkebøf med kartofler, sovs og surt.

 

LÆS OGSÅ:

Tjek vores guide til spisesteder i Latinerkvarteret her

De holdt ikke længe – husker du Hamburg Döner i Århus?

Husker du Garage Burgerbar på Immervad?