Berlin Gemüse Döner i Aarhus Street Food
Fakta om Berlin Gemüse Döner i Aarhus Street Food
Åbningstider
- Lukket •Åben 11.30 - 21.00
- Søndag• 11.30 - 21.00
- Mandag• 11.30 - 21.00
- Tirsdag• 11.30 - 21.00
- Onsdag• 11.30 - 21.00
- Torsdag• 11.30 - 21.00
- Fredag• 11.30 - 21.00
Berlin Gemüse Döner har taget den klassiske Berlin-döner med ind i Aarhus Street Food på Ny Banegårdsgade.
Her er fokus på fyldige dönere med masser af grønt, kylling, kalv eller halloumi, flere dressinger, feta og frisk citron. Det er med andre ord noget ganske andet end den klassiske danske kebab med iceberg og dressing.
Berlin Gemüse Döner har i forvejen en afdeling på Frederiks Allé og bygger på den tysk-tyrkiske dönertradition, som især forbindes med Berlin.
Hvad er det her for et sted?
Berlin Gemüse Döner er en dönerbar med inspiration fra de små döner-imbisser i Berlin.
Gemüse betyder grøntsager på tysk, og grøntsagerne spiller en væsentlig rolle i maden. Det gælder især de friterede grøntsager, som går igen i flere af retterne, sammen med friske salater, syltet rødkål, spidskål, tomat, agurk og rødløg.
Resultatet er en döner, hvor der sker lidt mere end bare kød, salat og dressing.
Hvad er der på menuen?
Menukortet består af 13 retter og er bygget op omkring kyllingedöner, kalvedöner og halloumi. De kan fås som döner i brød, som rulle eller som en større tallerken.
Den klassiske kyllingedöner koster 85 kr. Her får man saftig kylling sammen med sprødt, friteret Gemüse, løg, grøn salat, syltet rødkål, spidskål samt tomat, agurk, radiser og persille.
Derudover kommer der hele fire slags dressing i spil: urtedressing, hvidløgsdressing, safrandressing samt enten sød chili eller stærk chilisauce. Til sidst toppes der med feta og friskpresset citron.
Kalvedöneren koster ligeledes 85 kr. Den er lidt mere enkel og kommer med friske salater, syltet rødkål, tomat, agurk og løg samt dressing, feta, friske krydderurter og citron.
Halloumi til vegetarerne
Der er også flere vegetariske muligheder.
Halloumi-döneren koster 85 kr. og består af sprødstegt halloumi med grillede grøntsager, tomat, agurk, rødløg og syltet rødkål. Det hele får en cremet Berliner-dressing og serveres i ristet dönerbrød.
Halloumi fås også som rulle til 89 kr. eller som tallerken til 95 kr. Vil man have pommes frites med, koster tallerkenen 105 kr.
Ruller og tallerkener
Vil man hellere have det hele rullet i fladbrød, findes både kylling, kalv og halloumi som rulle.
Kyllingerullen skiller sig ud ved også at indeholde de friterede grøntsager sammen med frisk salat, tomat, agurk, rødløg og syltet rødkål. Alle rullerne koster 89 kr.
Der er også flere større tallerkener.
Kyllinge Döner Gemüse Tallerken kommer med kylling, friterede grøntsager, frisk salat, tomat, agurk, rødløg, syltet rødkål, feta og dressing. Den koster 95 kr.
Samme opbygning findes med kalv og halloumi, og for 105 kr. får man versionerne med pommes frites.
Der er også en Kalve Plate til 95 kr., hvor kalvekødet serveres med salat, tomat, agurk, peberfrugt, rødkål og rødløg samt cremet feta, urter og dressing.
Pommes frites med en dip koster 40 kr.
Hvad skal man vælge?
Den klassiske kyllingedöner er det oplagte sted at begynde.
Det er også her, hele Gemüse-idéen kommer tydeligst frem med både friterede og friske grøntsager, fire slags dressing, feta og citron.
Vil man have mere fokus på kødet, er kalvedöneren et godt alternativ, mens halloumi-versionerne giver vegetarerne et reelt alternativ frem for bare en nødløsning.
Er appetitten stor, giver tallerkenerne mest mening. Her får man i praksis hele indholdet fra döneren serveret åbent og kan supplere med pommes frites.
Hvordan er betjeningen?
Betjeningen venlig og imødekommende. Dog er de meget langsomme. Man skal forvente længere ventetid her, end hos de fleste andre boder.
Det hele er uformelt, som det skal være i Aarhus Street Food, og bestillingen foregår hurtigt og enkelt.
Hvad kan man drikke til?
Drikkevarerne køber man andre steder i Aarhus Street Food.
Her ligger blandt andet en af Aarhus’ største ølbarer med et stort udvalg af øl. Der er også en vinbar med gode vine til ganske fornuftige priser.
Det giver lidt flere muligheder end den klassiske sodavand til en döner. Man kan sagtens finde både en god øl eller et glas vin, der fungerer til den krydrede og fyldige mad.