Byens Bagel på Skt. Pauls Kirkeplads
Åbningstider
- Lukket •Åbent 10:00 - 20:00
- Lørdag• 11:00 - 20:00
- Søndag• 11:00 - 20:00
- Mandag• 10:00 - 20:00
- Tirsdag• 10:00 - 20:00
- Onsdag• 10:00 - 20:00
- Torsdag• 10:00 - 20:00
En populær bagelshop i Aarhus er Byens Bagel ved Skt. Pauls Kirke. De lægger vægt på friske samt bæredygtige råvarer. Passionen er bagels, og de bager selv deres bagels, ligesom alt andet er hjemmelavet. Her er noget for enhver smag både af bagels, shakes og juicer.
Maden
Alle råvarerne snittes hver morgen og gøres klar til brug. Efter en længere proces med bagere i Danmark og USA fandt Byens Bagel opskriften på deres perfekte bagel. Indtil videre bager de fem forskellige bagels. Chili cheddar lyst eller fuldkorn, plain, rug og spinat/oregano.
Alt er hjemmelavet
Der er 7 til 9 forskellige dressinger, som er hjemmelavet. De laver også deres egen rødløgskompot og al smørelse. Kagerne er ligeledes hjemmebagte, både cheesecakes, cookies osv.
Bagels
Der er syv signature bagels at vælge mellem. Bagelen er stor og luftig indeni og med perfekt sprød skorpe. The Old School Bagel er med cream cheese med soltørret tomat, kylling, bacon, rødløgskompot, tomat, agurk, rødløg, pesto og karrydressing. Skal den være mere spicy i smagen, er det The Mexican Bagel, du skal gå efter med mojo, kylling, nachos, smeltet cheddar, rødløg, tomat, avokado, jalapenos, iceberg og creme fraiche dressing. Alle signature bagels kan vælges som menu og serveres med en stor shake eller juice.
Du kan også bygge din egen bagel op ved at vælge brød, pålæg, smørelse, det sprøde, grønne og sunde inkl. dressing eller snuppe en byg selv bowl efter samme princip.
Drikkevarer
Der er en del forskellige shakes og juicer at vælge mellem. Her er noget for enhver smag. Den klassiske jordbærshake, den sunde Popeye Juice indeholdende spinat, æble, ananas og ingefær eller den søde Oreo shake. Derudover er der Pepsi, Pepsi Max og Faxe Kondi.
Har du ikke tid til at vente på en friskpresset juice, så har de forberedt tre slags med samme friskhed og samme smag i en Grab & Go. Udvalget er Summer Breeze, Bloodlust og appelsin.
Stemningen
Det er pænt i den lille café. Disken er fyldt med farverig frugt og grøntsager. Betjeningen er smilende og tager sig tid til kunderen.
LÆS OGSÅ: