Café Guldhornene

Klostergade 28 , 8000 Aarhus +45 31 73 73 21

Café Guldhornene, der ligger i Klostergade er nok mere en bodega end en café. Der er garanti for god gammeldags fest med gang i den, dans og syng med på gamle klassiske sange. Ved bordene spiller gæsterne terning, snakker og drikker. I løbet af ugen er der diverse quizzer, beerpong og nogle gange er der festival i kælderen. Båsene kan bookes, og så er du sikker på en plads. Åbningstiderne er mandag til lørdag og aldersgrænsen er 20+. 

 

Barkortet

Der er et fint udvalg af drikkevarer. Alt lige fra flaskeøl som Tuborg, Carlsberg, Albani og Blå Thor til fadøl og over til farverige drinks i glas som Kung Fu og Champagnebrus eller husets sjusser i drinkskander, shots og hele flasker spiritus. 

 

Atmosfæren

Den røde markise med Guldhornene skrevet i gult fanger øjet og fører gæsterne hen til bodegaen. Torsdag, fredag og lørdag danner der sig en slange med kø på gaden. Café Guldhornene er populær. Der er god stemning hos Café Guldhornene. Den mørke farve dominerer, hvilket skaber en intim stemning, også fordi der gerne er mange mennesker, som fester fra båse og på gulvet. Man sidder i båse, som kan bookes på forhånd. 

 

Quiz og beerpong

Hver tirsdag er der musik bingo. Tallene er skiftet ud med musiknumre, men ellers foregår det på samme vis. Bingoværterne er friske og klar med underholdning undervejs. Det er et sjovt arrangement, og der er gode præmier på højkant. 

 

Onsdag er bodega quizaften. Her er nye spørgsmål hver uge og undervejs underholdning, hvor der kan vindes ekstra præmier. Det er gratis at deltage, hvis I er et hold med to eller flere personer. 

 

Er du til beerpong, så er det helt sikkert torsdag, du skal kigge forbi Café Guldhornene. Hver dag er der lykkehjul, buzzknap og kortspil. 

 

Prisniveau

Det er en af de billige barer i Aarhus. Særligt hvis du har NightPay, hvor du inden kl. 23 får 66% på det, du drikker. Dermed koster en fadøl eller Gin Hass 35 kr. og Flagermusen 40 kr.. De øvrige drinks står til 56 kr. og en drinkskande med 2 liter koster 250 kr.

 

Senest opdateret: 13/02/2023 04:02