CANblau
Spansk tapas som i Spanien er, hvad CANblau kan byde på. Restauranten, eller tapasbaren, er i tre planer og ligger i Frederiksgade. Køkkenchefen, Jimmy Holm, som er medejer af CANblau, har en fortid på to af verdens bedste restauranter i Spanien, El Bulli og El Cellar De Can Roca. Det kan ses og ikke mindst smages. Hvis du er til spansk autentisk mad, så er CANblau et must at prøve. Længere er den ikke!
Maden
Maden er spansk, og stilen er som på de bedste tapasbarer i Spanien, og langt fra den “typisk” danske tapas. Skinkerne hos CANblau er speciaudvalgte, og udvalget er det største i Aarhus. Tapasrestauranten i stueplan byder til frokost køkkenets valg af 2 snacks og 4 serveringer, eller 2 snacks og 6 serveringer.