Cirkuskroen
Åbningstider
- Lukket •Åbent 12:00 - 00:00
- Torsdag• 12:00 - 01:00
- Fredag• 12:00 - 01:00
- Lørdag• 10:00 - 01:00
- Søndag• 10:00 - 00:00
- Mandag• 12:00 - 00:00
- Tirsdag• 12:00 - 00:00
Tæt ved havnen og ikke langt fra Aarhus C, helt nøjagtigt på Skovvejen, ligger Cirkuskroen. Et værtshus, der er fyldt med farverige klovne i alle afskygninger der hænger i hobetal ned fra loftet og væggene. Tidligere hed værtshuset ”Café Skovlyst” og ”Skovvejens Café”, og i 1960 fik det sit nuværende navn. Navnet har værtshuset fået af den kendte cirkusfamilie Miehe, der turnerede fra 1884 til 1958, og tidligere drev stedet. I dag er det restauratør Lars Brændstrup Andersen – også kaldet Klovnen – der driver stedet sammen med sin datter. Lars ønsker at bibeholde den traditionelle danske værtshusstil, og der må ryges indenfor.
“Stedet hvor livet leves!”
Er mottoet her. Hos Cirkuskroen er der plads til alle og hver dag finder flere stamgæster, der kender værtshusets historie, frem til værtshuset. Der er åbent hver dag, og hvis Klovnen synes, det er helt vildt sjovt og indbringende, holder han åbent til klokken 2.
Drikkevarer
Det er øl, de fleste gæster kommer efter. Ceres, Tuborg og Carlsberg er nogle af øllene, der langes over baren på Cirkuskroen. De kan naturligvis også levere en gin og tonic eller rom og cola, ligesom der er forskellige shots. Et Cirkus-sæt, som er en øl og den krydrede bitter MØFFE, er også populær.
Atmosfæren hos Cirkuskroen
Hos Cirkuskroen handler det om, at alle skal hygge sig og have det rart. Du skal dog ikke være bange for klovne, for hvor end du vender dig hen, er der klovnedukker. Klovnene er skænket af venner og stamgæster. Miehe-familiens gamle cirkusplakater og cirkusprogrammer udsmykker væggene.
På de gamle træborde står der små keramikpotter med klovnemotiver med planter i. I baren er der plads til fire siddende gæster, mens andre kan tage plads ved et af bordene i et af lokalerne. Du kan også tage plads udenfor. Både i gårdhaven og ud mod gaden er der pladser. Over indgangen bagerst i lokalet står et vejskilt med navnet ”Klovnogade”.
Musikken kommer fra en jukeboks, hvor gæsterne kan være med til at vælge musikken. Betjeningen er venlig og sørger godt for sine gæster. Er “Klovnen” selv på arbejde, sørger han gerne for lidt underholdning.
LÆS OGSÅ:
Klostergade: Tjek stederne ud i en af Aarhus’ ældste gader