Delizioso
Åbningstider
- Lukket
- Onsdag• 12.00 - 20.30
- Torsdag• 12.00 - 20.30
- Fredag• 12.00 - 20.30
- Lørdag• 12.00 - 20.30
- Søndag• 16.00 - 20.30
- Mandag• 12.00 - 20.30
I Åbyhøj, nærmere bestemt på Silkeborgvej, skråt overfor Netto ligger en lille italiener. Dem er der flere af i Åbyhøj, og fællesnævneren er, at de har en passion for det, de laver og sætter en ære i at lave noget autentisk italiensk mad.
Er du laktoseintolerant eller glutenallergike så er Delizioso et oplagt set for dig. Delizioso laver 100% glutenfri mad, men også mad med gluten i, så man kan få begge dele.
Det er autentisk italiensk mad, som lang hen ad vejen fungerer som street food. Dog er der også tapas på menukortet, men med italienske pølser. Man er ukompliceret og portionerne er pænt store.
Hvad er det så for noget mad vi får her?
Maden er ikke særlig nytænkende, udover nogle af retterne er uden gluten og laktose.
Hvis man tager et hurtigt kig på menukortet, så ser man tapas (italiensk, selvom tapas er spansk), sandwich, pasta, pizza, risotto, kager, desserter og en moderne italiensk burger har også fast plads på menukortet.
Glutenfri retter smager ligeså godt, eller bedre, end dem med gluten
En tendens, som vækster i Italien, er stigningen i glutenfri mad. Så når et af verdens mest gluten-elskende lande satser mere og mere på glutenfri mad, så må der være noget om snakken. Maden er selvfølgelig lavet fra bunden.
Der er ifølge italieneren minimal forskel i smagen, og man bliver ikke så tung i maven, som hvis man spiser det samme bare med gluten i. En stor del at stamkunderne kommer her for deres glutenfri pasta og pizzaer.
Italienerne har en medfødt og ægte italiensk kærlighed til deres mad. Råvarerne er af egen import fra primært Italien. Der er også glutenfri desserter her såsom donuts, kager og is.
Er man i bil, så skal det nævnes, at der er gratis parkeringspladser lige uden for døren, eller på den anden side af gaden.