Die BierBar

Åboulevarden 21, 8000 Aarhus C +45 42 90 99 87

Die BierBar er en bar beliggende sammen med andre barer på Åboulevarden. Som navnet siger, er Die BierBar tysk inspireret, og derved skiller den sig ud fra de andre barer. Det virker som om, den typiske tyrolerbar her møder en moderne natklub. Der er gang i den. Særligt unge mennesker kommer forbi og nyder den løsslupne stemning, som man kender fra afterskiing. Onsdag og torsdag skal man være over 18 år for at komme ind på baren, mens aldersgrænsen stiger til 20 år fredag og lørdag. Baren har åben fra klokken 18 onsdag til lørdag. 

 

Barkortet

Her er et lille udvalg af øl på både fad og flaske. Ud over de danske øl er der den tyske Erdinger og på flaske Weihenstephaner. Der er også diverse drinks, shots og cocktails som Flügel, Brandbil, Gin Hass og Tom Collins. Er du i tvivl om, hvad du vil drikke, kan du dreje på lykkehjulet. En sjov gimmick.

 

Skal der gives gas, kan du gå efter et jagttegn, der består af 5 store Tuborg fadøl, 5 Jägermeister shots og 1 jägerbomb. Der er også alkoholfrie drinks, sodavand og juice. 

 

Atmosfæren

Her finder du den ægte bierstube stil. Væggene er beklædt med træ, hvor gevirer hænger. Tysk tyrolermusik er naturligvis, hvad der høres på baren, men der er også andet musik som  ’’Ladioo’’, ’’Cowboy und Indianer’’ og ’’Står på en alpetop’’ som alle lægger op til dans på borde og bænke. Får du lyst til en svingom, er det muligt hele natten – og der er ofte trængsel på dansegulvet. Betjeningen er gerne iført tyrolertøj, som kjoler, lederhosen samt blå og hvid ternede skjorter. De er i godt humør og med til at løfte stemningen.

 

Hvis I er en større flok, der skal i byen, eller en særlig begivenhed skal fejres, så er der rig mulighed for det hos Die Bierbar. 

 

Prisniveau

Det er billigt hos Die BierBar. Særligt, hvis du kommer inden kl. 23, hvor priserne er meget lave. Mest for prisen får du før kl. 23, hvor der er tyrolertilbud. Her koster en grøn Tuborg fx 20 kr., husets sjusser 25 kr. eller et fadølstårn 120 kr..

 

Også Jagttegnet kan du med fordel købe før kl. 23. Det har en pris af 99 kr.. Det er billigt!

 

LÆS OGSÅ:

Hurry Curry – autentisk japansk spisested

 

Senest opdateret: 18/05/2023 04:05