Drop Inn
Åbningstider
- Åben nu • Lukker kl. 00:00
- Torsdag• 09:00 - 00:00
- Fredag• 09:00 - 00:00
- Lørdag• 09:00 - 00:00
- Søndag• 09:00 - 00:00
- Mandag• 09:00 - 00:00
- Tirsdag• 09:00 - 00:00
Drop Inn er et lille, hyggeligt værtshus, der ligger ved Frederiksbroen – eller Frederiks Bro, som mange også kalder den. Her er der ikke udsigt til togskinnerne, men vi er tæt på dem. Der er borde og stole ved vinduerne. Ud mod broen, jernbanen og Frederiks Allé.
Hvad er det her for et sted?
Et klassisk rygerværtshus med 30 siddepladser i alt. Her kommer alle typer mennesker. Aldersmæssigt er det en blandet skare. Fredag og lørdag er det de yngre, som er i flertal. Med yngre menes under 40 år.
Udvalg i baren
Det er enkelt og overskueligt. Her fylder fadøllene ikke i baren, men det er flaskeøl, der bliver langet over disken.
Udvalget af flaskeøl er Cares Top, Odense Classic og pilsner, Blå Thor og Grimbergen. Udvalget er ikke stort, men udvalgt med omhu. En drink som gin og tonic eller rom og cola er også en mulighed, ligesom der er shorts og bitter.
Prisniveau
Det er lavt. Ceres Top og Odense Classic koster 25 kr., mens luksus øl koster 30 kr.. Et ølkort står til 200 kr. for 10 øl, så her er der penge at spare.
Atmosfæren
Det “gamle” værtshus har fået ny facade og er blevet shinet op. Det har gjort noget godt for det brune værtshuse, der er blevet mere indbydende og åben med vinduer ud mod Frederiks Allé.
Det er intimt her. Man kommer hinanden ved, og man kommer ikke ubemærket ind. Ved bordene og rundt på værtshuset er der kunstige blomster. Stamgæsterne tager plads i den halv-ovale bar. Der er altid gang i den og snakken går livligt.
Aktiviteter og underholdning
Dartskiven, der er i den ene side af værtshuse, er populær. Der er også tre spillemaskiner. Jukeboksen sørger for afdæmpet musik i dagstimerne. Om aftenen og fredag og lørdag skrues der op, og der er feststemning.
Betjeningen
Den er i den grad til stede. På den gode måde. Snakkesalig og opmærksom på gæsterne og også dem, der ikke dukkede op denne dag. De er venlige og i godt humør. Der er både yngre bartenderen og nogle op i årene. Men ens for dem er, at de interesserer sig for gæsterne.
Mad
Her serveres ingen mad. Hver søndag er der dog fællesspisning på Drop Inn, og på plakaten står, hvad der er på menuen. Det er klassisk dansk mad som fx. brændende kærlighed og tarteletter. Typisk koster et måltid 50 til 60 kr.. Der arrangeres også julefrokost og igen for stamgæsterne.