Plant Food – Graven

Graven 16 H, 8000 Aarhus C 91 87 33 35

Plant Food i Graven holder af velsmagende mad, økologi og bæredygtighed. De vil vise aarhusianerne, hvor simpelt det kan være at spise plantebaseret uden at gå på kompromis. Hos Plant Food er smagen budskabet. De behandler grøntsager, som man vil behandle kød, sørger for grøn umami, fokuserer på konsistenserne, bruger friskkværnede krydderier, og de bestræber sig på 100% økologi.

 

Maden 

Plant Food vil gerne inspirere folk til at spise mere plantebaseret ved at vise, hvor velsmagende, simpelt og enkelt det kan være. Menukortet er overskueligt og ændrer sig alt efter årstiden. Så der vil altid være noget nyt at smage. 

 

Der er tre forskellige burgere. Alle er i en briochebolle, men herfra adskiller de sig. En Classic med beyond patty, trøffelmayo, burgersauce, tomat, syltet rødløg og hjertesalat. Avantgarde er med beyond patty, trøffelmayo, burgersauce, tomat, karameliserede løg, fermeneterede kål. Og så er der Seasonal med beyond patty, pebermayo, barbecuesauce, fermenterede agurker, friteret løgringe, hjertesalat. De fås alle som menu med ovnristede kartofler og trøffelmayo.

 

Bowls

Der er også salater med base af quinoa, fermenteret kål, hjertesalat, syltet rødløg, bagt peberfrugt og croutoner. Derudover skal du vælge mellem Cajun cauliflower, BBQ mushrooms eller seasonal option samt dressingerne chilidressing og urtedressing.

 

Focaccia og sides

En tredje mulighed er surdejs focaccia. Den ene er med BBQ mushroom, en med avocado og den sidste seasonal. Som sides kan købes ovnbagte petitkartofler med salt og vinegar eller trøffelmayo.

 

Drikkevarer

Der er et udvalg af økologiske drikkevarer heriblandt øko Thy pilsner og Thy Alive IPA øko. Af sodavand er der rabarber, hyldeblomst og appelsin og solbær- og hyldebærsaft samt appelsinjuice. 

 

Stemningen

Rammerne er med til at give en helhedsoplevelse hos Plant Food. Væggene er holdt i gule mursten, og der er fyldt med blomster og grønne planter. De store vinduespartier ud mod hipsterhøjen skaber et godt lys, og den lille café har plads til spisende gæster, selv om de fleste kommer efter takeaway.

 

Prisniveau

Plant Food har priser i den lave ende af skalaen, når man tænker på kvalitet. Salaterne koster 55 kr. og sandwich 65 kr.. For en burger skal du slippe 85 kr., mens burgermenuen står til 115 kr.. 

Se guiden over vegetar-steder i Århus her:

 

Senest opdateret: 11/04/2024 11:04