The Burger – Aarhus Street Food
Åbningstider
- Lukket •Åbent 11:30 - 21:00
- Torsdag• 11:30 - 21:00
- Fredag• 11:30 - 21:00
- Lørdag• 11:30 - 21:00
- Søndag• 11:30 - 21:00
- Mandag• 11:30 - 21:00
- Tirsdag• 11:30 - 21:00
I garagen på Aarhus Street Food er der mange forskellige køkkener. Et af dem er The Burger. Folkene bag The Burger holder sig ikke tilbage og kalder deres cheeseburger for byens absolut bedste håndholdte af slagsen og er 100% vanedannende. Det kan som altid diskuteres, når man som ejer kommer med sådan et postulat. Byens bedste er det ikke, men den smager godt. De har ligesom de øvrige boder åbent hver dag i tidsrummet 11.30 til 21.00.
Maden
Udvalget er ikke stort. Måske mere præcist. Der er fire forskellige burgere samt en børneburger. Alle burgere kommer i en blød briochebolle og er med salat. Derfra adskiller de sig nu ikke nævneværdigt for så mange andre burgerbarer i Aarhus.
Burgerne
Cheeseburgeren har desuden 150 g. bøf, cheddar, tomat, rå og syltede løg, syltet agurk, ketchup og burgerdressing. Hamburgeren består af 150 g. bøf, salat, tomat, rå og syltede løg, syltet agurk, ketchup og burgerdressing. Kyllingeburgeren er med 150 g. friteret sprød kyllingefilet, cheddar, tomat, syltet løg, salsa og burgerdressing, mens bearnaiseburgeren indeholder 150 g. bøf, cheddar, røde løg, syltet agurk, friteret løg og bearnaise mayo. De kan alle vælges som menu med fritter og dip.
Til børnene er der en mindre børneburger med 75 g. bøf, cheddar, salat, tomat, ketchup og burgerdressing.
Snacks
Ud over burgerne er der sprød kylling, chili cheese eller burgerens fritter. Ønsker du lidt af hvert, er der en snackkurv med 2 chili cheese, 2 hot wings og 2 sprøde kyllingestykker eller den store big size snackkurv.
Atmosfæren
En helt særlig stemning rammer, når man træder ind på Aarhus Street Food. Her er ingen fine fornemmelser, og der er plads til alle. The Burger har en orange bod med lyserøde menukort hængende. Betjeningen tager imod bestillinger og udleverer mad med et smil. Borde og stole er ikke noget at råbe hurra for, men man kan sidde ned og spise sin mad.
Prisniveau
Det er ikke de største burgere, men prisen er derefter. Hamburgeren er den billigste til 55 kr., mens bearnaiseburgeren er dyrest til 65 kr.. Skal det være som menu med fritter og dip, lægges der 25 kr. oveni prisen. Det er en god pris. Til frokost er prisen på en hamburgermenu 75 kr. så altså lidt billigere.
LÆS OGSÅ: