To Kolde
Åbningstider
- Lukket •Åbent 16:00 - 02:00
- Fredag• 13:00 - 05:00
- Lørdag• 13:00 - 05:00
- Søndag• 13:00 - 02:00
- Mandag• 16:00 - 02:00
- Tirsdag• 16:00 - 02:00
- Onsdag• 16:00 - 02:00
To Kolde er navnet på en af Aarhus’ store sportsbarer. Det ligger ved åen i de lokaler, som i flere årtier husede Globen Flakket. To Kolde er af den type bar, hvor man altid kan finde på noget at lave, og nogen at snakke med. Ud over sport på storskærme er der livemusik, shuffleboard-turneringer, comedy-shows, karaokeaftener, beerpong og ikke mindst sportsquizzer.
Pubmad – som er til at forstå
Øl og sportsbar hænger sammen med mad. Det er et must med noget at spise inden, under og efter en kamp eller quiz.
Maden hos To Kolde består af forskellige barsnacks og to hjemmelavede burgere og et par sandwich. Maden laves af kokkene på The Open Kitchen, og det er et plus. Menukortet er ikke stort, men det behøver det heller ikke at være. En burger med okse og en med kylling.
Deres okseburger er med 150 gram Dry Aged hakkebøf, lidt salat, syltede agurker, hjemmelavet dressing og syltede løg. Intet andet. Hvis man er til ost eller bacon, er det også en mulighed, men det er et tilkøb. Den anden burger er med kylling eller rettere southern fried chicken, salat, syltede agurker og løg samt BBQ-dressing.
Udover burgerne er der to forskellige sandwich eller subs at vælge imellem. En klassisk Philly cheese og en chickensandwich med smeltet Monterey Jack ost. Brødet er lyst baguettes. Philly cheese steak sandwich eller bare Philadelphia Cheese er et kærkomment syn på menukortet. God nok er det en ærkeamerikansk sandwich, men den er som skabt til øl på en pub. Sprød, lys baguette, dressing, marineret oksekød, salat og chili cheese tops. Begge sandwiches er varme. Deres sandwich serveres med sprøde fritter & dip.
Af barsnacks er der nachos, hot wings, og en kurv med chili cheese tops, fried chicken, spicy potatoes og cheddar bites med et par dips til.
Drikkevarer
Der er et pænt udvalg af fadøl fra Carlsberg. Der er vel omkring 12 -14 forskellige øl at vælge imellem. En halv liter koster enten 39 kr. eller 45 kr. alt efter, hvornår på dagen man kommer. Ellers er der et pænt udvalg af drinks og cocktails. Priserne er sympatiske over hele linjen. Der er forskellige barpakker, man kan købe alt efter, hvad man er til. Her er gode priser. Det samme er gældende, hvis man køber hele flasker.
Atmosfære
Lokalerne er lyse, og de er indrettede på en måde, som gør, at der kan være mange gæster. Indretningen er i den mørke ende af skalaen, men nu er det også en sportsbar, vi har med at gøre, og store tv-skærme og meget lys passer ikke sammen. Man sidder godt her, og To Kolde er et sted, hvor man kan sidde i lang tid uden at tørste, sulte eller kede sig. Der er også shuffleboard, dart, beerpong og diverse spil her. Betjeningen er pænt oppe i gear, og man skal ikke vente længe på sine drikkevarer.