Århus Kebab House

Viborgvej 36  , 8000 Aarhus C 86 19 11 50

Med en beliggenhed på Viborgvej 36 – lige overfor Vestre Kirkegård og i gåafstand fra Aarhus Universitet – finder du en klassisk, lokal grillbar med stort fokus på hjemmelavet brød, rullekebab, pita og falafler. Her handler det om hurtig, mættende mad til fornuftige priser og god service. Stedet er populært både blandt studerende og lokale i området.

 

Den lille grillbar og takeaway hedder i dag, Århus Kebab House. Den holder til i den gamle pølsevogn. Den ser ikke ud af meget, men lyser trods alt op i krydset mellem Viborgvej og Vestre Ringgade med farvestrålende skilte og billeder af maden. Det skal dog siges, at det er et populært sted, og der er ofte kø ude foran. Det er forståeligt, for her får du frisklavet pita og ruller for billige penge. 

 

Åbningstiderne kan svinge noget, så tjek deres sociale medier.

 

Maden 

Det er grillmad, der sælges hos Århus Kebab House. Udvalget er pænt stort, og der er tænkt over råvarerne. Kebabben er 100% hjemmelavet og består af kalvekød. Vælg mellem rullekebab og pita med enten kalv eller kylling, kebabmix, viking shawarma i tyrkisk brød, rulle med falafel, grillkylling med pommes frites eller döner kebab og snacks. Du kan også snuppe en menu, hvor du sammen med pita eller rullen får pommes frites og sodavand. 

 

Drikkevarer

De to køleskabe har et udvalg af soft drinks. Der er de klassiske sodavand som Coca Cola, Faxe Kondi og Fanta, men også Cocio, vand og limonader. Der er ingen alkohol. 

 

Hvordan er stemningen her?

Århus Kebab House er et takeawaysted. Der er ofte kø foran den lille grill. Så snart du træder ind, bliver du mødt af god service og effektivitet. Der er ikke plads til at spise inde. Her er køleskabe i begge ender af baren og ikke meget plads. Udenfor er to borde, hvor du kan tage plads lige ud til det befærdede kryds. Det er nu fint nok, hvis vejret er godt. Man sidder helt ud til Viborgvej, hvilket gør man ikke sidder her mere end højst nødvendigt. 

 

Prisniveau

Vi er i den lave ende af skalaen. Her kan alle få råd til en bid mad. En pita koster 49 kr., rulle med falafel 45 kr. og en rullekebab eller Döner Box koster 50 kr.. Er du ekstra sulten, kan du gå efter kebabmix eller ris med kebab til 69 kr. Du kan også vælge en menu med rullekebab eller Pita kebab med kalv eller kylling samt fritter og valgfri 0,33 l. sodavand, som koster 69 kr..

 

Det er helt klart besparelser ved at købe menuer.

 

Lokal transport og parkering

Buslinjer: 3A, 12, 14, 114, 117, 118 – stoppested ved Vestre Ringgade/Viborgvej

Gåafstand:

    • 2 min. fra Vestre Kirkegård

    • 3–5 min. fra Aarhus Universitet (Vestre Ringgade)

Parkering:

    • Gadeparkering på Viborgvej og sidegader

    • Kort afstand til parkering ved Vestre Kirkegård

 

 

LÆS OGSÅ:

Zaki Pita på Søren Frichs Vej

Senest opdateret: 24/03/2025 12:03