The Bowl Company lukkede desværre i april 2022
The Bowl Company lavede indtil de lukkede noget, der ikke fandtes andre steder i Aarhus. De var de første der kom på banen med deres idé. Konceptet var et brød, som var udhulet – en brødbowl – og fyldt med chili con carne, gullasch, ostesuppe eller månedens suppe. The Bowl Company holdte til i Frederiks Allé, og der var 12 siddepladser i lokalet, men ellers var det takeaway, som var det store hit. Menukortet var smalt og idéen var vel lidt for moderne til aarhusianerne. Kunderne kom ikke i det antal de regnede med, og derfor valgte de at lukke ned i april 2022.
Maden de lavede hos The Bowl Company
Menukortet var stramt, og retterne var gennemtænkte og gennemførte. De smagte pokkers godt og mættede for alvor meget. Konceptet var et udhulet brød, som kunne bruges som suppeskål. Dog serveres der også gryderetter som ligeledes kommes i “brødskålen”. Maden var frisklavet, og man så kokkene arbejde i det åbne køkken.
Husker du Mahalo og deres bowls i Mejlgade?
Du kunne vælge mellem to slags brød. En surdej, der havde hævet over 15 timer eller fuldkornsbrød. Begge var friskbagte af kokkene selv. Alt var i øvrigt hjemmelavet, og det kunne smages. Chili con carne var allerede blevet en klassiker, og den kører folk langt efter for at smage. Hvis man mere var til suppe end kødretter, så var der månedens supper, som selvsagt skifter hver måned. En fast suppe, som var der hele året, var broccolisuppen med ost.
Tjek guiden til spisesteder på Aarhus Ø her:
Drikkevarne
Køleskabet havde et udvalg af Fritz-sodavand. Kola, appelsin, citron, rabarber og æble. Anderledes i Aarhus kunne man sige. De havde også Maté Maté, som var en koldbrygget og 100% økologisk iste lavet på brasiliansk yerba maté, og organic energy project OE2.
Prisniveau
Det var lavt, og der var pænt smæk for skillingen hos The Bowl Company. En stor bowl med chili con carne kostede 90 kr., det samme med retten med gullasch. Supperne kostede 85 kr..
Stemningen dengang
Indretningen var stilfuld og enkel. Det var mest et takeawaysted, og dermed var der en del trafik i forretningen, men du kunne tage plads på en af højstolene ved et af de 4 borde som var i lokalet. Der var også et par borde/bænkesæt udenfor. På væggene var der hylder med grønne planter. Bag disken stod personalet klar til at tage imod bestillingerne. Det skete ret ofte med et smil. De kunne deres kram, og var pænt effektive. Der var ikke nævneværdig lang tid ventetid, også selvom der nogle gange er lang kø udenfor.
Her er en af de andre restauranter i Frederiks Allé, som desværre også er lukket i dag:
Her er lidt billeder fra dengang The Bowl Company eksisterede:
Læs også:
Husker du Byens Delikatesse og Minimarked?
Husker du Fru Nielsens Bageri på Trøjborg?
Husker du, hvornår Fratelli Pizzeria i Viby lukkede?