Caffé Pascucci i Bruuns Galleri

Husker du Caffé Pascucci i Bruuns Galleri?

 

Caffé Pascucci var en lille café, kaffebar og butik som lå i den ene ende af Bruuns Galleri – nærmere betegnet ved siden af Kvickly. Caffé Pascucci lukkede i efteråret 2022.

 

Her var produkterne i stor stil baseret på fairtrade og økologiske certificeringer. De var kombineret med den italienske kaffetradition med den internationale trend. Menuen var miljøvenlig(hvad det betød vides ikke) og sund bestående af varm og kold kaffe og te, frugtjuice samt lidt mad. Hos Caffé Pascucci kunne man tage et pusterum fra shoppingen og tage plads i caféen eller snuppe en kaffe eller juice med på vejen. 

 

Maden

Nu var Caffé Pascucci mere en kaffebar end en café. Derfor var udvalget af mad også ret begrænset og ikke det mest spændende vi havde set. Skal sulten skulle stilles var der italiensk inspirerede sandwiches og diverse kager og sødt som croissant, cheesecake, donuts, minidonuts, blåbærmuffins, chokolademuffins og meget mere. Men et godt bud var, at ikke ret meget var hjemmelavet. 

 

Lidt af udvalget hos Caffé Pascucci

 

Drikkevarer

Kaffe var det altoverskyggende på menuen. Her var den traditionelle italienske kaffe som americano, cappucino, espresso og caffe latte. Pascucci havde også sine egne kaffer som Paspuccio med cappuccino toppet med karamelsauce og kakaopulver. Der var også smoothies og juicer lavet på frisk frugt samt iced coffees. 

 

Atmosfæren hos Caffé Pascucci

Møblerne var i italiensk stil. De var fremstillet af naturmaterialer med fokus på komfort og design. Caféen lå i et indkøbscenter, og der var ikke skærmet af, så man sad direkte i centret, hvilket skabte en særlig stemning. Hyggeligt var her ikke. Men hvis man var til en kaffe på farten var det fint. Her mødte du den utålmodige mand, der drak kaffe, mens konen shoppede, eller familien der skulle have stillet tørsten, og en sult inden turen gik videre. Betjeningen var venlig, og de var okay hurtige til at servicere kunderne. De talte ofte engelsk.

 

Kaffeudvalget hos Caffé Pascucci

 

Prisniveau

Kaffen var god, og det betalte man også for. Priserne var generelt fair her i forhold til de store kaffekæder. De traditionelle kaffer kostede fra 28 kr. for en stor espresso og op til 44 kr. for en stor cappuccino. Juicer og smoothies af frisk frugt stod til 52 kr., mens en stor Frappo shake kostede 44 kr.. Fyldte croissanter kostede 25 kr., donuts 23 kr. og den populære cheesecake stod til 39 kr..

 

LÆS OGSÅ:

Husker du TOASTiT i Klostergade?

Husker du VACA – Mexican Finger Food i Vestergade?

Husker du Eva´s Grill House i Aarhus?

Her finder du en god kaffebar i Vejle