Fru Lund

Rosenvangs Allé 249A, 8270 Højbjerg 86 21 01 00

Fru Lund på Rosenvangs Allé i Højbjerg er egentlig en dametøjsforretning ejet af Gitte Lund. Hun syntes, der manglede en café i Højbjerg, og sammen med familien førte hun ideen ud i livet. Dermed opstod caféen Fru Lund i forlængelse af tøjforretningen. Her kan veninder kigge på tøj og derefter nyde en kop kaffe og lidt mad, eller manden kan placeres med et glas vin, mens konen shopper. Der er åbent alle ugens dage. 

 

Maden

Det er de lokale, der leverer brødet, kaffen, bønnerne samt bryggeudstyret til Fru Lund. Brødet er fra Briancon, der er et bæredygtigt bageri på Åboulevarden. Hver dag leverer de croissanter, boller og rugbrød. Meget i caféen er hjemmelavet, og der er tænkt over maden. 

 

Hos Fru Lund starter dagen med morgenmadstallerkenne med et morgenstykke, Lading ost, smør, yogurt med granola og abrikosmarmelade. Der kan tilkøbes æg og rugbrød. Ellers er der smurte rundstykker eller boller.  

 

Salat

Salaten er med grønkål, spidskål, spinat, ærteskud, hjemmelavet syltede rødløg, krydderurter, halvtørrede tomater, ristede mandler/græskarkerner og hjemmelavet sennepsdressing eller pesto. Her kan igen tilkøbes ekstra som avocado og hummus. 

 

Panini og rugbrødsmadder 

Der er noget for alle. Både for vegetarer og kødspisere. Der er tre forskellige sandwich eller rugbrødsmadder at vælge mellem. Skinke/ost, hummus eller hjemmerørt tunsalat.

 

En større omgang

Smagstallerkenen består af hjemmelavet hummus/pesto og syltede rødløg, fennikelpølse, Arla Unika oste, hjemmerørt tunsalat, saltede mandler, oliven, salat og brød fra Briancon.

 

Vin/drikke

Hele dagen er der kolde drikke som limonade eller friskpresset juice, hvoraf Den grønne med spinat, æble, ananas, lime og passionsfrugt er Fru Lunds favorit. Ebeltoft Gårdbryggeri sørger for øllet, og der er forskellige vine på glas og flaske. Lajmi Coffee Roasters i Sabro klarer kaffen, og her er udvalget stort. De varme drikke kan tages med på vejen eller drikkes i caféen. 

 

Senest opdateret: 04/04/2024 12:04