London Bar

Åboulevarden 31, 8000 Aarhus C +45 31 73 73 81

London Bar er en cocktail- og dansebar, hvor der er plads til alle, der er over 25 år. Her lægges op til fest, hvor der danses og synges, mens de flotte cocktails langes over disken. Der er åbent fredag og lørdag, og der er happy hour indtil klokken 23.

 

Barkortet

Alle cocktails er lavet fra bunden. De er delt op i kategorier som Fresh Classics med bl.a. er Mojito og Dark ´n´stormy. Sweet Classics er cocktails som Cosmopolitan og Sex on the beach, og så er der LDN Originals, som er Passionada eller Run´cumber. Der er også gin og tonics samt hele flasker spiritus, bobler og shots. Har du ønsker til cocktails, taler du bare med bartenderne om det. De gør, hvad de kan, for at opfylde gæsternes ønsker. 

 

Atmosfæren

Først på aftenen er der en hyggelig stemning, hvor gæsterne nyder cocktails. Hen på aftenen bliver stemningen mere festlig og med gang i den på dansegulvet. På det tidspunkt er der en løssluppen stemning, og det meste er “lovligt”. Der må danses i sofaerne og skråles med. Bordene kan man gratis booke, og der kan købes bordpakker. Musikken er en blanding af nyt og gammelt. Noget man kan danse til, og noget man kan synge med på.

 

Har I lyst til at komme om bag baren og prøve kræfter med et spændende smagsunivers, så er et cocktailkursus også noget, London Bar kan klare.

 

Fredagsbar eller privat fest

Skal weekenden skydes i gang med venner eller kolleger, så kan du holde fredagsbar hos London Bar. Dørene holdes lukkede i de tidlige timer, så I har baren og festen for jer selv. Skal I have lidt at stille sulten med, kan London Bar sørge for snacks eller en mindre anretning. Du kan også booke baren til en privat fest. Sammen finder I ud af mad, drikke og underholdning.

 

Prisniveau

Cocktails koster, og hos London bar er de ikke billige, med mindre du kommer inden kl. 23, hvor du får to cocktails til prisen af en. De fleste cocktails har en pris på 95 kr. mens et par stykker koster 150 kr.. GIn og tonic koster 130 kr. og 10 shots står til 250 kr..

 

LÆS OGSÅ:

LouLou ved åen i Aarhus

Heidi’s Bier Bar i Klostergade

 

Senest opdateret: 24/09/2024 03:09