Nice Coffee, Bake and Ice

Åboulevarden 88b, 8000 Aarhus C +45 86 20 20 99

Passionen for kaffe, italiensk is og godt bagværk er det, der driver folkene på Nice Coffee, Bake and Ice på hjørnet af Åboulevarden og Grønnegade. Alle har de rødder fra Mellemøsten, og det er derfra, inspirationen til maden kommer. I den lille kaffebar serverer de, hvad de brænder for af bagværk, hjemmelavet italiensk is, små retter samt varme og kolde drikke.

 

Maden

Menukortet er let overskueligt. Der er ikke meget at vælge mellem, men lidt til enhver tid på dagen. Udvalget består af sandwiches, salater, yoghurt og brunch samt kager, brød og hjemmelavet italiensk is. 

 

De grillede RugSandwich fås i tre varianter. Der er en med tun, avocado, rødløg og salatmix, den med kylling, rødløg, salatmix, tomat, pickles og hvidløgsmayonnaise eller en for vegetaren med hummus, ost, avocado, tomat, rødløg, agurk, pesto og salatmix. Salaterne er enten med bulgur og kikærter eller årstidens salat. 

 

En specialitet

Eclair-kagen, der er et aflangt bagværk lavet af vandbakkelsesdej fyldt med creme og toppet med glasur fås i flere varianter. Bagværket bages i butikken eller hos en af de lokale bagere efter Nice Coffee, Bake and Ices egne opskrifter. 

 

Hjemmelavet italiensk is

Den italiensk gelato produceres helt fra bunden i butikken. Der er noget for enhver smag med de forskellige varianter. 

 

Drikkevarer

Nice Coffee, Bake and Ices største passion er kaffen, der friskristes hver morgen. Flere kendte kaffedrikke baseret på husets espresso er at finde på kortet. Der er også et bredt sortiment af kolde drikke som iskaffe, iste, milkshake samt lemonade og kildevand. 

 

Stemningen

Ved ankomsten til caféen bliver du modtaget af smilende personale ved disken. Herfra tager gæsterne mad og drikke med sig på farten, men du kan også tage plads i den hyggelige café indenfor eller placere dig udenfor, hvor åen driver forbi. 

 

Prisniveau

Det er til at forholde sig til, og noget alle har råd til. Sandwich koster 58 kr. og salaterne står til 60 kr.. Brunchplatten er det dyreste, og den koster 95 kr.. Du kan også snuppe en luksus bolle til 20 kr. eller et pølsehorn til 22 kr..

Her finder du resten af dem som laver sandwich i Aarhus:

Senest opdateret: 05/10/2022 11:10