Det er vist ingen overdrivelse at kalde den animalske produktion i Danmark for landets bærende søjle i fødevareudbuddet. Andre produktionsgrene vinder bestemt terræn i disse år, men falder vist stadigvæk ofte under kategorien niche. Alligevel oser holdningen til klassens primus motor ikke ligefrem af ubetinget kærlighed. I flere henseender opfattes den animalske produktion nærmere som et smertensbarn end hjertensbarn! Der pågår en on going diskussion om dyrevelfærd, produktionsformer, bæredygtighed og fremtidssikring. I centrum er ofte den lille tykke firbenede, der udgør en betydelig del af produktionen, nemlig grisen.
Stor forskel på kvaliteten
Landets store som små slagterier sender dagligt kaskader af kødudskæringer af den blege ”snøfter” til såvel det hjemlige marked, som udlandet. Forarbejdningsprocessen resulterer i mange forskellige produkter, hvor store dele af grisen finder vej til kødgryderne. Blandt de mest populære udskæringer er stegene, ribbensteg, kamsteg og flæskesteg. Nye kartofler, rødkål og den fede brune sovs supplerer stegene på fornemste vis, men skulle der evt. blive en lille rest tilovers, så skal næste skridt absolut ikke blive vejen mod nærmeste skraldespand, men derimod køleskabet, hvor stegen kan ligge klar til aftensnacken eller næste frokost, hvor en flæskestegssandwich vil skabe velbehag i sultne kroppe.