Der er mange restaurantguider på markedet, og flere af dem har uden tvivl deres berettigelse. Vi har lavet guider over restauranter i Århus og Østjylland i over 10 år på det tidligere Aarhus Update, som i dag hedder MigOgAarhus. Det er de erfaringer, vi bruger på at lave den komplette opdaterede guide til restauranter i Aarhus Kommune.
Frokosten ude i byen er på vej frem
Rene frokostrestauranter a la dem, som er i København, har vi ikke så mange af i Aarhus. Grunden er vel, at mange større aarhusianske virksomheder har deres egen kantine med almindelig og til tider kedelig kantinemad.
Betjeningen er stadigvæk vigtig
Servicen og betjeningen, når vi går på restaurant, er måske mere vigtig end nogensinde før, da det er her, man kan skille sig ud. Personligt værtskab går aldrig af mode og står i skarp kontrast til de store restaurantkæder, som alt andet lige er personlige. God og nærværende betjening er vigtig, når man taler om fastholdelse af gæsterne. På det område er Aarhus godt med, da betjeningen generelt er god og personlig, og flere udenlandske medier roser ligefrem spisestederne i Århus for deres måde at yde service på.
Jylland har de bedste lokale råvarer
Aarhus er godt nok Danmarks andenstørste by, men de har igennem mange år hængt i bremsen i forhold til hovedstaden. Men de seneste år er der for alvor kommet gang i byen, og i dag har Århus skabt sig et navn i Skandinavien. Især når det drejer som om lokale og friske råvarer. De er jo lige udenfor døren, og en stor del af restauranterne har aftaler med den lokale landmand, producenter og fiskere om leverancer.
Etniske restauranter vinder frem
Noget af det, man har set de seneste år, er antallet af etniske restauranter er steget. Markant endda. Hvorfor det er sket, kan man kun gætte på, men i dag har Aarhus både indiske, libanesiske, franske, tyrkiske, japanske, italiensk, spanske, kinesiske, latinamerikanske, græske, vietnamesiske, thailandske, engelske nynordiske og ikke mindst de traditionelle danske, som altid har været der.
Ofte stillede spørgsmål om restauranter i Aarhus
Hvor mange restauranter er der i Aarhus Kommune?
Små 300 restauranter i hele århusområdet, men man kan godt diskutere, hvor præcist tallet er. Grunden er, at det i Danmark ikke er helt stringent, hvornår det er en restaurant, en café eller en fastfood-joint med spisepladser og takeaway. Buddet er kvalificeret, da vi holder styr på, hvem der er åben, og hvem, der lukker.
Hvad er kendetegnet ved de aarhusianske restauranter?
Generelt er det nok den gode betjening. Tjenerne er lidt mere nede på jorden, og vil gerne give gæsterne en god oplevelse. Det er den melding, vi ofte får af udenlandske gæster, samt gæster fra København. En pæn del af de aarhusianske restauranter går op i at bruge lokale råvarer. Det er sympatisk, og vi kan se flere og flere kommer til.
Koster vand på restauranter og andre spisesteder penge?
Det korte svar er, ja. På ganske få restauranter får man gratis vand, hvis man køber vin. Men på de fleste af de aarhusianske restauranter skal man betale for vandet. Også hvis det er vand fra hanen. Grunden er, at man optager et bord, og det koster husleje, vand, varme, løn til personale, og så kan man altså ikke sidde og drikke gratis vand. Priserne på vand er sympatiske, sammenlignet med hovedstaden.
Hvilke restauranter er de bedste i Aarhus?
Det spørgsmål er svært at besvare, men der har aldrig været flere gode restauranter i Aarhus, end der er for tiden. Er man til michelin-restauranter, hvor en aften godt kan koste en del tusinde kroner, eller er man til den bedste pizza-restaurant? Vi har alle med i Spiseguiden Aarhus, og vi kan komme med anbefalinger, som vi gør i vores favoritter, ellers er det ofte et spørgsmål om smag og behag, og hvad man er til.
Her er restauranter og caféer med online bordbestilling: