Husker du den hedengangne Pizza Adagio i Århus?
Pizza Adagio lå i som tid på Åboulevarden. Midt i Aarhus centrum. Ikke på den “rigtige” side af åen, der hvor alle caféerne stadigvæk ligger og soler sig i udeserveringen og de tonsvis af turister, men tilbagetrukket på den anden side, hvor flere og flere restauranter og takeawaysteder popper op. Autentisk italiensk pizza lavet af kvalitetsråvarer direkte fra pizza-hovedstaden Napoli er hvad Adagio tilbød. Tilsæt dertil god stemning og krydret med omhyggelighed, så havde du kernen i Pizza Adagio. Adagio lukkede endegyldigt 1- maj 2022 efter nogle hårde år som følge af covid-19-pandemien.
Her er Mefisto Bistro & Beværtning i Latinerkvarteret?
Maden fejlede ikke noget
Pizzaer efter original italiensk opskrift, med kvalitet og friske råvarer, var, hvad stedet slog sig op på. Du fandt et overskueligt menukort med 15 forskellige pizzaer at vælge mellem – heraf månedens pizza. Adagio vidste dengang godt, hvordan man laver autentiske, italienske pizzaer. Det var der også mange andre der gjorde, men det var som om det var råvarerne som gjorde forskellen her.
Det er ingen hemmelighed, at meget etnisk mad har tilpasset sig danske smagsløg. Det sælger jo. Det gjorde Adagio til dels op med. Her var hverken hakket oksekød eller ananas at finde på pizzaerne. Du satte tænderne i en pizzabund, der var sprød og dertil en enkelthed, kvalitet og gode råvarer. Der var velkendte pizzaer som Margherita, Prosciutto, Bresaola og Quattro Formaggi på menukortet, men også ikke så velkendte pizzaer. Pizzaerne var ikke overdynget med fyld. De var rimelig præcis doseret, og lavet i en almindelig pizzaovn – og ikke en brændefyret ovn.
Stemningen
Adagio var i sin tid populær. Mange af kunderne ventede på at hente deres pizzaer. Det var mest takeaway, men nogle valgte at spise deres mad ved en af de få siddepladser som var indenfor. Når vejret var til det, var det mere attraktivt at tage plads udenfor ved borde og stole. Der var dog en del støj var bilerne ved åen, men sådan var det. Man mærkede i hvert fald byens puls.
Husker du Les Trois i Frederiksgade?
Pizzabagere i køkkenet fik noget fra hånden, og de var flinke til at fortælle om pizzaerne. Der var 8 siddepladser indendøre og 10 udenfor – ikke mange når vi taler om et spisested ved åen.
Drikkevarerne
Køleskabet var fyldt med italienske drikkevarer. Ikke noget man normalt så meget af i Aarhus, hvor de store bryggerier havde monopol. Det har de sådan set stadigvæk. Man kunne også nyde en italiensk fadøl direkte fra fad, eller en af de mange sodavand fra San Pellegrino på Adagios terrasse ud til åen. Der var også klassiske sodavand som Coca Cola og Zero – dansker ville havde deres amerikanske sodavand. Mere autentiske var de så heller ikke hos Adagio.
Prisniveauet dengang
En pizza hos Adagio kostede mellem 70 og 99 kr.. Det var en fair pris ved åen i Aarhus. Ofte var der tilbud og studierabat på de nævnte priser, så der skulle sælges nogle stykker for at få det hele til at løbe rundt. Men beliggenheden og de få siddepladser gjorde, at man åbenbart ikke kunne få mere for maden. Der er rigtig mange pizzarier i Aarhus. Lidt synd, for de kunne altså noget hos Adagio.
LÆS OGSÅ:
Søger du en hotdog på Banegårdspladsen i Aarhus
Husker du La Rossa i M.P. Bruuns Gade?