Det behøver ikke være autentisk
Autentisk er også et af de ord, som bruges i stor stil og ikke mindst misbruges i dag.
Hvem gider lave uautentisk pasta?
Uanset om det smager bedre, så er marketingsværdien ringe, mens autentisk æder alle råt. Men der findes dem, som påstår, at den bedste og mest velsmagende pasta laves udenfor Italien. En påstand, men nok ikke helt løgn. Pasta i Italien kan ofte være en noget ensartet og tam oplevelse, og blottet for innovation og kreativitet. Der er efter vores bedste overbevisning pastabarer i København og Aarhus, der laver utrolig velsmagende pasta efter deres helt egne opskrifter, som intet har med Italien at gøre.
Pasta er blevet hot
Alle har i dag en kærlighed til det italienske køkken. Ingen tør sige det modsatte. I de seneste år har de italienske spisesteder i Danmark haft stor succes, og nogle af dem har været blandt de bedste i verden til at lave pasta. Tankevækkende og ofte til yderst beskedne priser.
I dag bruger vi trattoria og osteria, som vi har lyst til, og det er helt umuligt at se forskel på de to begreber i dag. Hvad de betyder i Italien, og i Danmark er underordnet, da ingen ved, hvad forskellen reelt er. Men begge steder kan fint lave god pasta, opfylde vores krav og være med i vores guide over pastabarer i Aarhus.