Café Drudenfuss
Åbningstider
- Åben nu • Lukker kl. 00:00
- Torsdag• 09:00 - 00:00
- Fredag• 09:00 - 02:00
- Lørdag• 10:00 - 02:00
- Søndag• 10:00 - 23:00
- Mandag• 09:00 - 00:00
- Tirsdag• 09:00 - 00:00
Café Drudenfuss er måske den smukkeste café i Aarhus – i hvert fald udefra. I mere end 25 år, har Café Drudenfuss eksisteret og prydet hjørnebygningen ved Graven og Studsgade. Facaden er af den slags, man husker, hvis man først har set den. Caféen ejes af Per Engbirk, som også ejer Café Englen skråt overfor Drudenfuss.
Maden
Menukortet er et mere eller mindre klassisk dansk café-kort. Her er engelsk breakfast brunch, Croque Monsieur, Croque Madame, smørrebrød, caféburgeren – både med okse og som vegetar, moules frites eller fish and chips.
Til aften er der også hovedretter, som skifter jævnligt. Der er altid både kød, fisk og en vegetarret på menukortet. Portionerne er pænt store, og man bliver mæt. Maden smager godt, selvom der måske ikke ligger den helt store kokkekunst bag. Menukortet rammer ret godt den slags mad, som vi alle spiser og kan lide. Befriende, at man engang imellem ikke skal forholde sig til, hvad man spiser.
Stemningen
Det er helt igennem afslappet indretning, man møder hos Café Drudenfuss. Møblerne er godt blandet, flere af dem er designermøbler. Café Drudenfuss er et rigtig hæng ud sted, hvor tiden flyver afsted. Når vejret er godt, er der udeservering hos Drudenfuss, og der sættes borde ud på vejen. Når der er mest gang i den, kan der vel sidde en 60-80 gæster udenfor ved langborde. På flere måder kan stemningen på Drudenfuss godt minde om den, man kan opleve i Paris på en sommerdag.
Prisniveau
Midt imellem er en godt bud. Det er gedigent cafémad, som serveres, og der er ikke noget gourmet ellers finere fornemmelser over det. Caféburgeren koster 140 kr. og brunch 135 kr., mens tre stykker smørrebrød koster 135 kr. Det er sympatiske priser på en café i Latinerkvarteret i Aarhus.
Vin/drikke
Den skiller sig ikke voldsomt ud fra mainstream-caféerne. Der er cocktails og drinks hele dagen. Vinkortet er stramt, og der er flere vine på glas, så man ikke behøver at købe hele flasker.
LÆS OGSÅ:
Vil du have se oversigten over hvem, som laver vegetarmad i Aarhus?