Café Europa 2019

Karen Blixens boulevard 7, 8220 Brabrand 53 73 36 40

På Karen Blixens Boulevard i Gellerup ligger Café Europa 2019. Bygningen hedder Blixen, og i stueetagen i den moderne bygning serverer de mandag til fredag i dagtimerne frokost, kaffe og kage. I fokus er hyggen, det rå lokale og den gode mad. Her vil de gerne fortælle den gode historie om Gellerup. Der er plads til alle både lokale beboere og folk, der kommer fra Aarhus C, Brabrand og andre steder omkring Aarhus. Maden kan spises i caféen eller tages med som takeaway. 

 

Maden

Tilløbsstykket er den store kantinebuffet med all you can eat i tidsrummet kl. 11 og 13. Er du ikke til buffet, finder du i caféen toast med skinke, ost og sennepsmayo eller vegetartoast begge med en lille salat til. Ellers er der dagens udvalgte sandwich og dagens varme ret. Bestiller du dagen i forvejen, vil der også være frokostplatte, tapasbræt samt smørrebrød.

 

Vin og drikke

Der er noget for enhver smag. Specialøl som Yakima, Rå, Blanc, Classic, Brooklyn og også en grøn Carlsberg. Vine samt drinks og cocktails med og uden alkohol er der også. Ellers er der juice, saft fra Ebeltoft Gårdbryggeri og Galvanina sodavand. Desuden har Café Europa 2019 eget kafferisteri, hvor de rister deres egen kaffe. Der kan også købes en pose friskristet kaffe med hjem. Hver fredag fra kl. 14 til 16.30 er der happy hour. 

 

Selskaber eller møde

Café Europa 2019 hjælper gerne med at planlægge en skøn dag, hvis der skal holdes fødselsdag, konfirmation eller lignende. Har du brug for et mødelokale er Café Europa 2019 klar med lokaler og forplejning.

 

Atmosfæren hos Café Europa 2019

Baren er det første, man møder, når man træder ind på Café Europa 2019. Her tager betjeningen imod gæsterne og er gode til at vejlede i mad og drikke. Derefter finder man en plads i et af lokalerne eller udenfor, hvis vejret er til det. Der er masser af plads i det uprætentiøse miljø. Stemningen er helt nede på jorden, og musikken er der, uden den forstyrrer. 

 

LÆS MERE

Al Sultan i Brabrand

Årslev Kro

Falafel King

Den Flyvende Hane i Brabrand

 

Senest opdateret: 11/07/2023 05:07