For hele familien: Børnevenlige spisesteder i Aarhus

 

At finde børnevenlige restauranter, eller rettere spisesteder, i Århus kan være en uoverskuelig opgave. En af grundene er, at det er svært at definere, hvornår et spisested er børnevenligt eller familievenligt. Ingen restauratør vil melde ud, at de er børneuvenlige, og børn ikke er velkomne. Det kunne sikkert give den vildeste shitstorm, hvis man gjorde det. Så i princippet er alle spisesteder børnevenlige og familierestauranter. Men nogle er mere end andre, og en del har ligefrem specialiseret sig i mad til børn. 

 

Vi har været rundt i byen og set, hvad de forskellige spisesteder har at byde på og udvalgt dem, som med sikkerhed er noget for hele familien uanset alder. Vi har taget alle de børnevenlige spisesteder med, og det er uanset, om det er restauranter, caféer, pizzeriaer eller burgerbarer. Hvis man kan sidde ned og spise sin mad, og stedet kan rumme børn, samt maden er mere eller mindre børnevenlig, ja, så er de med i vores guide nedenfor:

 

Ikke alle spisesteder er egnet til børn

Nogle vil hævde, at børn passer ind på alle restauranter og spiser den mad, som bliver serveret. Den diskussion lader vi ligge, men efter at have besøgt samtlige af de bedste spisesteder i Aarhus, må vi bare konstatere, at på en del restauranter kan det være upassende med børn. 

 

En god oplevelse for alle 

Det er mere populært end nogensinde før at tage hele familien med ud at spise. Men det kan ofte være svært at finde et sted, som både laver god mad, der er til at betale, og ikke mindst hvor børnene føler sig velkomne. Hvis børn ikke er velkomne på et spisested, så er det på ingen måde en god oplevelse for nogen. Forældrene opdager det jo med det samme, og måske bliver de andre gæster irriteret over børn, der ikke altid sidder stille og holder mund. Personalet kan også let komme i et dilemma, da børnefamilier jo er kunder, men hvis de skræmmer andre gæster væk, så mister spisestedet gæster. Det er derfor, der er brug for et overblik over spisesteder i Aarhus, som er gode til familier, og hvor gæsterne typisk er med på, at børnefamilier er mere livlige end et ungt par, der er på første date på en romantisk restaurant.

 

Maden er som altid en smagssag

Et af de helt store spørgsmål er hvilken mad, man skal spise, når hele familien skal ud at spise. Er det en omgang burgere, som helst skal laves og serveres hurtigt, eller er det en sushirestaurant, hvor det tager lidt længere tid at lave maden? Det er klart, at der er stor forskel på maden, men også hvor lang tid et måltid skal tage. Mange af de mest børnevenlige spisesteder i Aarhus er gode til at hjælpe forældrene med at planlægge et måltid. 

Der skal lige føjes en kommentar til dem, vi har udvalgt i guiden til børnevenlige spisesteder; der er selvfølgelig mange flere spisesteder i Aarhus, hvor børn er velkomne, men de er ikke helt så oplagte som dem, vi har udvalgt. Langt de fleste restauratører er jo ligeglade med, hvor gamle deres gæster er, bare de kan opføre sig ordentligt og ikke genere de andre gæster. Der er jo også voksne gæster, som opfører sig som børn og børn, som opfører sig eksemplarisk og lang bedre end mange voksne gæster.

Senest opdateret: 23/09/2022 12:09