Margrethegaarden – Bistro & Bar
Fakta om Margrethegaarden – Bistro & Bar
Åbningstider
- Åben nu •Lukker kl. 03:00
- Lørdag• 12.00 - 16.00 og 17.00 - 03.00
- Søndag• Lukket
- Mandag• Lukket
- Tirsdag• Lukket
- Onsdag• 12.00 - 16.00 og 17.00 - 23.00
- Torsdag• 12.00 - 16.00 og 17.00 - 01.00
Margrethegaarden, Bistro & Bar ligger i en baggård i den historiske ejendom Margrethegaarden i Frederiksgade, som er fra 1663. Vi skal ind gennem porten for at komme ind i baggården, hvor restauranten og baren ligger.
I forbygningen ligger Caféen Miss Green og en burgerbar.
Margrethegaarden, Bistro & Bar har fået nyt navn og nyt koncept
Hvad er det her for et sted?
Det er en restaurant i en gammel, smuk renoveret bygning. Stemningen her er god. Det fornemmer man med det samme. Indretningen er moderne og stilfuld. Den gode stil er gennemgående. Der er plads til 50 gæster indendørs og 60 udenfor i baggården, når vejret er godt.
Maden
Menukortet er af den slags, som de fleste let kan forstå. De skifter ofte, så det er en god idé, at tjekke den inden man smutter forbi.
Prisniveau
Det er fair og grænsende til det lave. Generelt er portionerne store her, og det er ikke petit-mad, man får. En omgang pasta kan man få for 145 kr., mens deres tapasbræt koster 175 kr.. Det er gode priser, da vi er på en af de bedre restauranter i Aarhus.
Cocktails i den bedste liga
Det er ikke nogen hemmelighed, at cocktail er et misbrugt ord, som kan dække over det meste, som kan mixes og drikkes. Men her laver de uden tvivl nogle af de bedste drinks i Aarhus – og til priser, som ikke stikker helt af.
Udover vin, øl og cocktails er der også 10 forskellige champagner at vælge mellem. Nogle af dem sælges på glas, mens andre udelukkende kan købes som hele flasker.
Udvalget er stort nok til, at det ikke vil være forkert at kalde Margrethegaarden for en Champagnebar eller en bar med et flot udvalg af champagner.
Hvordan er stemningen her?
Den er nede på jorden, men ikke flad. Man føler sig tilpas her. Vi kender nok den følelse af at være lidt gemt. Være i en hule eller baggård. Have ro og fred, men alligevel være et stenkast fra, hvor det hele sker. Sådan føler man det i baggården hos Margrethegaarden Bistro & Bar. Her er en sjælden set ro tæt ved åen i Aarhus.
Baren er jo ikke som sådan lukket, mens restauranten er åben. Men baren åbner først rigtigt, efter at restauranten lukker. Efter klokken 22 bliver der mere gang i den. Baren er åben, og der kommer DJ på. Musikken bliver højere, og festen er i gang. Nu er bistroen skriftet til bar, og det er den, indtil den lukker ved 2 – 3-tiden om natten.
Betjeningen
Det er en blanding af unge tjenere og lidt ældre. De ved, hvad de laver og har stor erfaring fra nogle af de bedste restauranter i Aarhus.
De to ejere ser man ret ofte i bistroen, og man føler sig hjemme. Det er værtskab på den gode og naturlige måde, vi ser her.