Caféburger: Her finder du en burger, som skal spises med kniv og gaffel

 

Caféburgeren er en lidt pudsig størrelse, som gennem årene har fået meget skældud. Den er hadet og elsket. Den skiller vandene og kan være nærmest uspiselig, men den kan også smage vanvittig godt og være et kongemåltid. Udover det, så er der mange definitioner på, hvad en caféburger er for en størrelse. Det korte svar er, at det er burger, som skal spises med kniv og gaffel, men også har en størrelse, som gør, man bliver mæt af den. Altså en hovedret. 

 

Vi har prøvet at samle de spisesteder i Århus, som har en caféburger på menukortet. Enten som solo-burger eller med tilbehør og sides til. Se, hvem der laver en caféburger i Aarhus i nedenstående oversigt:

Caféerne i Aarhus har næsten patent på caféburgeren

Det ligger ligesom i ordet, at det er en burger, man typisk spiser på en café. Den er blevet en del af danskernes ordforråd, og den skiller sig på flere områder ud fra de burgere, man spiser med fingrene. Det primære er størrelsen, og at der stort set alle steder er mere kød i en cafeburger. Ofte mellem 200 gram og 300 gram i Aarhus vel at mærke – og det er lige meget, om det er kylling, hakket oksekød eller en veggi-bøf. Nogle steder laves den også med pulled beef eller pulled pork. 

 

En hovedret 

For en del år siden var en burger en lidt udskældt spise. Den var ikke særlig omhyggelig lavet, og råvarerne var kendetegnet ved ikke at være specielt gode. Den blev set på som en slags lavstatus fastfood, som man enten spiste, hvis der ikke var andet eller på en eller anden måde blev tvunget til det. Men sådan er det heldigvis ikke i dag, hvor Aarhus virkelig har rykket på burgerfronten. Den amerikanske nationalspise er blevet stueren, og der laves virkelig gode burgere.

 

En caféburger koster typisk mere end en håndholdt burger, primært fordi den spises på byens caféer, som har høje huslejer og gerne vil holde på gæsterne. Så køber de flere drikkevarer, desserter, kage og kaffe mv. Men at burgeren ofte laves af kokke i store køkkener og ikke i en food truck gør også omkostningerne højere, hvilket gør, maden skal koste mere, hvis det skal hænge sammen økonomisk. Udover det, så forventer gæsterne på caféerne, at burgerne er mere eller mindre hjemmelavede. Det er desværre ikke altid tilfældet, men på de bedre caféer er det en selvfølge, at maden er hjemmelavet. Sidst, men ikke mindst så er størrelsen og tilbehøret, herunder pomfritter, stegte kartofler og dip med til at forøge prisen. Man vil typisk ikke bestille en burger uden det. 

 

Skal bøffen være gennemstegt, rosa eller rød?

De fleste cafeburgere er med hakket oksekød, men der er også caféburgere med kylling og plantebøf i vegetarudgaven. Især den med hakket oksekød er vigtig at være obs på ved bestillingen. En del caféer i Århus steger bøffen welldone, hvilket kan resultere i, at den bliver tør og tæt på uspiselig. Derfor er det vigtigt at gøre det klart ved bestillingen, hvordan en bøf i caféburgeren skal steges. Og hvis man ønsker bøffen rød eller rosa, så tjek med det samme, om det holder, ellers send den retur og få en ny, som passer med bestillingen.

 

LÆS OGSÅ:

Guide til julefrokost i Aarhus

Opdag Aarhus’ burgerhemmeligheder: En dybdegående guide

 

Senest opdateret: 03/03/2024 11:03