Sun Shine Sandwich Bar

Nørregade 22, 8000 Aarhus C 35 12 55 52

Sun Shine Sandwich Bar har siden 2011 ligget i Nørregade. Sasan er manden bag sandwichbaren. Han både ejer og driver den. Igennem årene har han arbejdet på at kreere sine sandwich, og i skrivende stund er der 19 sandwich på menukortet. Det er naturligvis sandwich, der fylder mest på menukortet, men der er også en enkelt burger, tre burritos og flere salater. Der kan købes mad hos Sun Shine Sandwich Bar alle ugens dage både til at tage med og til at spise på stedet. 

 

Maden 

Til sandwich er der flere forskellige slags brød at vælge mellem. Groft eller lyst ciabatta, chilibrød, urtebrød, rustikt lyst eller groft landbrød i store eller små udgaver. Alle sandwich indeholder salat, løg, tomat, agurk, salatmayonnaise og crème fraiche dressing. Derfra adskiller de sig, og du kan enten vælge røget laks eller stegt kylling med eller uden bacon. Vegetarer kan vælge en med falafel, humus og persille eller veggie med stegt aubergine, mozzarella og guacamole.

 

Særlig stolt er Sun Shine Sandwich Bar af sandwichen Mimi´s, der er med kylling, nachos og smeltet ost. Det er den, de kalder for signatursandwichen.

 

Burger, burritos og salater

Er alle alternativer til sandwich. Sunshineburgeren er med nachos, smeltet cheddarost, jalapenos, salat, løg, tomat, agurk, salatmayonaise og dressing. Af burritos kan vælges mellem oksekød, kylling eller falafel, og salaterne er med enten kylling og bacon eller æg og rejer.

 

Drikkevarer

Friskpresset juice er, hvad der er af drikkevarer. Fire forskellige slags. Her er bl.a. Ginger zinger med gulerod, lime, ingefær, æble eller Lovely red, der er med rødbede, ingefær og gulerod.

 

Atmosfæren

Det er hyggeligt hos Sun Shine Sandwich Bar. Der er trævægge og store vinduer ud mod Nørregade. Stemningen er nede på jorden, og betjeningen er imødekommende og smilende. 

 

Prisniveau

Det er fair priser hos Sun Shine Sandwich Bar. Sandwich koster mellem 50 til 63 kr. afhængigt af, hvilket brød du vælger. Det er altid muligt, for et ekstra beløb, at tilføje ekstra kød, fisk eller andet til din sandwich. Burrito og rulle koster 55 kr., burger står til 65 kr., mens salaterne koster 50 kr..

Senest opdateret: 17/12/2022 12:12