Guide: Her finder du en bøfsandwich i Aarhus

 

En bøfsandwich er en dansk opfindelse, og den fås i mange variationer og kvaliteter. I grillbarens storhedstid i 70’erne og 80’erne og 90’erne var den udbredt og elsket at de fleste. Også til trods for at kvaliteten af den ikke var noget at råbe hurra for. Inden for de sidste fem til 10 år har den danske bøfsandwich fået en renæssance, selvom den i dag skiller vandene. Det er i høj grad den brune, og til tider meget tykke, sovs, som en del ikke bryder sig om. Men dem om det.

 

Hvad er der i en bøfsandwich?

Det kan også diskuteres, og der er en del varianter. Men ketchup, sennep og remoulade er de fleste enige om. Ristede og rå løg er der altid. Bløde løg er der ikke alle steder, men i de bedste er der bløde løg i. Om der skal rødbeder i eller ej er en smagssag, men det er der i langt de fleste i Østjylland. Det samme med de syltede agurker. Der skal noget syrlig til at matche den til tider ret fede sovs. Den opgave har de syltede rødbeder og agurkesalaten fået. Om der skal sennep i eller ej kan også diskuteres. Men langt de fleste mener, at sennep er en fast bestanddel i den brune klassiker, mens andre synes, den ikke hører hjemme i en gammeldags bøfsandwich. 

 

Se nedenunder hvem som laver bøfsandwich i Århus:

Hvem opfandt bøfsandwichen?

Den var i USA, længe før den kom til Danmark. Nogle påstår den første gang blev spottet i 1895, men helt sikker ikke i den version som vi kender i dag. Der var ingen sovs i, og det er et af kendetegnene ved en bøfsandwich i dag.

 

I Danmark er der flere, som mener, de var ophavsmænd til bøfsandwichen. En del mener, det var Børge Andreasen, som lavede Børges Bøfsandwich på Løgumkloster Central Hotel, som i 1964 lavede den første “rigtige” bøfsandwich i Danmark. Andre mener, vi skal længere tilbage. Helt tilbage til 1949, og her var det i en bod på Dyrehavsbakken nord for København. Så det er efterhånden over 70 år siden, at den første bøfsandwich blevet langet over disken på Bakken.

 

Sovs og bøfsandwich hænger sammen

Hvordan en god bøfsandwich er kan diskuteres meget og længe. Men en ting kan ikke diskuteres, og det er sovsen. Den skal være der, og den skal kunne smages. Bollen bliver overhældt med den gaffelvenlige sovs, hvilket tager lidt af det visuelle insta-venlige look. Ofte ser en bøfsandwich ikke speciel appetitlig ud, men den smager godt. 

 

De bedste sovse er hjemmelavede og kogt ind på en god oksefond, og smager fremragende. Men lige så godt en hjemmelavet sovs kan smage, lige så dårlig kan en industrifremstillet sovs i store plastikspande smage. Derfor skal man være meget varsom, inden man bestiller. Spørg gerne ind til, om den er hjemmelavet, eller den er fra en af de store fødevarekoncerner.

 

Da kokkene kom ombord

De seneste år har bøfsandwich gjort deres indtog på en del af de aarhusianske restauranter. Den har med andre ord taget skridtet fra grillbaren ind på de bonede gulve. Her er alt hjemmelavet fra bunden, og lavet med twist. Nogle steder er den fast på menukortet, mens andre har den på en gang imellem. På restauranterne er gode råvarer en selvfølge. Typisk er det hvidt brød, som bruges på grillbarerne i Aarhus, men det er det ikke på restauranterne. En “rigtig” bøfsandwich skal spises med kniv og gaffel. Det fungerer ikke med en håndholdt version, da det bliver noget grat med sovsen. 

 

Sympatiske priser

I Aarhus koster en bøfsandwich fra 45 kroner og op til omkring de 170 kr.. Der er vel at mærke stor forskel på både smag og råvarekvalitet, men ret ofte er man mæt efter en omgang bøf i sandwich, så prisen skal sammenlignes med en hovedret. 

Er du mere til en burger, så tag en kig på vores burgerguide:

 

 

Senest opdateret: 28/05/2024 11:05