Salatens kejser i Aarhus: Cæsarsalaten går aldrig af mode

 

Caesar Salad eller cæsarsalat på dansk er en udødelig klassiker – og den lever i bedste velgående på de aarhusianske caféer. Den findes i en del forskellige versioner, og prisklasser. Cæsarsalaten er en ældre dame, og den originale opskrift er over 100 år gammel. En cæsarsalat er af den slags, som de fleste kan lide – også folk, som normalt ikke er så meget for grønt. 

 

I en cæsarsalat er der typisk en sprød salat, typisk romainesalat, hjertesalat, kylling, hanekylling eller perlehøne, brødcroutoner, parmesanost, bacon og en velsmagende dressing. Ansjosfileter ses også af og til. Nogle har også cherrytomater i. Brødcroutoner kan være af lyst brød eller rugbrød. Enkelte pimper den med avocado eller grønne bønner. 

 

I Aarhus er det hovedsageligt caféerne, som fast har cæsarsalat på menukortet. Enkelte restauranter har den også, men ikke særligt mange. Hvorfor det er sådan, er der givetvis mange grunde til. Salaten er yderst populær, og den indfrier i langt de fleste tilfælde de forventninger, der er til et let måltid mad.

Senest opdateret: 08/02/2023 10:02