Den store bolleguide: Fastelavnsboller til alle i Aarhus

 

En særegen blanding af religion og verdslig folketro har skabt flere markante årsbegivenheder i den vestlige verden. Med udgangspunkt i den middelalderlige katolske tro skabte tilflyttede keltere og irere i slutningen af det 19-århundrede i Nordamerika den efterhånden verdensomspændende Halloween/Allehelgensaften. Her fejrer man troens forbilleder, mindes de døde og jager genfærd. Den i nogen udstrækning europæiske pendant med udgangspunkt i Mellemeuropa er fastelavnsfesten, der markerer fastens begyndelse 40 dage inden påske, hvor man forsager fed mad, kød og lækkerier helt generelt. 

 

Den klassiske fastelavnsbolle

Som udgangspunkt tjente fastelavnsbollen dog oprindeligt to formål inden fasten, hvor den sikrede en mæthedsfølelse og nydelse inden den lidt karge og hårde kommende periode. Følgeligt er den oprindelige fastelavnsbolle af noget tung karakter i f.eks. gærdej uden alt for megen fyld, men dog ofte med glasur på toppen. Sådan var der både meget for maven og lidt til øjet. Fortæringen var skarpt knyttet til fastetiden og påske, men udviklingen har betydet en noget bredere tilbudsperiode og ikke mindst større variation og udtryk. Priserne på fastelavnsboller sviger en del i Aarhus. De billigste koster 10 kr., men de dyreste er tæt på 50 kr. stykket. 

 

Fastelavnsboller har fået en renæssance

Hvor vi må konstatere, at udbredelsen og brugen af piskeris og tøndeslagning i årtier har været i aftagende grad, er det gået den stik modsatte vej med fastelavnsbollen. Ikke mindst i det forgangne årti har bollen opnået stjernestatus med et væld af smagsvarianter i de lukkede eller flækkede fastelavnsboller, boller med fordybninger og ofte i den luftige wienerdej. ”Kært barn – mange udtryk”, fyldets konsistens og smag begrænses næsten kun af fantasiens små puds.

 

Der er selvfølgelig klassikeren med vaniljecreme og et vældigt – nogle synes næsten ukristeligt tykt lag – flødeskum. Men udviklingen i tid og kreativitet har sat farvestrålende udgaver i bagervinduerne. Find bl.a. smagen af mokka, hindbær, nougat eller blåbær i de himmelske mundfulde. Flere bagere laver også flere veganske udgaver i dag. 

 

Fastelavn er gået af mode

De indflettede aktiviteter i festivitasen, som udsmykkede piskeris for at skræmme onde ånder langt væk, slå katten af tønden for at fordrive sygdom fra byen har efterhånden i det 20-århundrede mistet sit tag i det moderne menneske og bevirket fravalg af børnenes udklædning og raslen ved byens døre. Man må nok erkende, at fastelavnen lidt har tabt generationskampen mod Halloween, der har stadig større appel i den yngre befolkningsdel. ”Trick or treat” hedder det til Halloween, til fastelavn kunne belønningen være fastelavnsboller til belønning af kattekonger/-dronninger efter veludført tøndeslagning. Uanset indsatsområde har fastelavnsbollen altid kun haft en fællesnævner – rollen som lækkerbisken.

Senest opdateret: 17/03/2024 08:03