Vestergade: Se alle spisestederne i den legendariske gade

 

Vestergade er en legendarisk gade i Aarhus, som rigtig mange har et forhold til. Gaden er pæn lang og forbinder Vester Allé med Lille Torv. I de senere år er der kommet mange spisesteder og kulturelle iværksættere til. Vestergade i Aarhus er på mange måder sin egen. Her er der over 60 virksomheder og forretninger, som holder til. De elsker gaden, og i dag er det blevet cool at bo eller drive virksomhed i Vestergade. 

 

Restauranter, caféer og take away lever godt

Vestergade i Århus er kendetegnet ved, at der er mange små lokaler, spisesteder, barer, forretninger og hyggelige baggårde, som man helst skal kende for at finde dem. 

Mangfoldigheden af spisesteder er i dag stor, og der sker hele tiden nyt på madfronten i gaden. Vi har samlet de spisesteder som er i Vestergade herunder:

Der er altid gang i Vestergade

Der må stadigvæk køre biler i Vestergade – dog er den ensrettet, men det er nu begrænset, hvor mange biler der kører gennem gaden. Derimod er der mange, som cykler gennem Vestergade, da den stadigvæk er en forbindelsesgade, hvilket gør, at der stort set altid er cykler eller mennesker i gaden. Der er stadigvæk en del boliger, og de fleste beboere i gaden har accepteret, at det er i orden, der er gang i gaden. Desværre er der begrænsninger på, hvor længe der må spilles livemusik. Gaden har i mange år været kendt for deres spillested, V58, henne i Vestergade 58. Det hedder i dag Casa V58 og er stadigvæk spillested.

 

Vestergadefesten

I de sidste mange år har gadens forretningsdrivende haft en årlig gadefest. Det er et tilløbsstykke, og folk vælter til gaden. Her er musik og underholdning hele dagen, og musikken fortsætter udenfor til ved 24-tiden, hvorefter festen fortsætter indendørs. Vestergade vil gerne selv være en gade for de kreative. Det udtaler Vestergadeforeningen til flere af byens medier. Om de er det kan nok diskuteres, da der kommer alle typer mennesker i gaden, også bankfolk, tandlæger, håndværkere og advokater, som måske nødigt vil kaldes kreative. Men uanset det, så er Vestergade en ualmindelig dejlig gade, som man kun kan holde af.

 

Gnags, Jacob’s BBQ og Vestergade

Det aarhusianske band, Gnags, udgav i 1983 sangen, “Slingrer ned ad Vestergade”, som den dag i dag lever. Den har stadigvæk meget Vestergade-dna i sig, selvom gaden i dag fremstår meget anderledes end dengang. En anden, som var med til at gøre gaden kendt, var Jacob Evar, som i 1973 startede Jacob’s barBQ og drev restaurant, barer og spillested i gaden i 43 år. Mange fraflyttere tænker med stor sandsynlighed på Jacob’s barBQ, når de hører ordet, Vestergade. Schmalfelds gamle tobaksfabrik huser i dag Århus Kunstakademi, som er med til at sætte kulør på gaden.

Efter det gamle Ceres Bryggeri lukkede, og Ceres-byen blev bygget, er der kommet mere liv i Vestergade, da rigtig mange bruger gaden som en port eller forbindelsesvej ind til midtbyen. (Ja, det hedder midtbyen, når man er i Århus).

 

Plænen ved Vor Frue Kirke

En af byens små grønne oaser ligger i Vestergade. Her er græsplæne og bænke, man kan sidde på. På hjørnet af Vestergade og Nygade ligger en stor vinhandel og vinbar. Udover at have udeservering foran Vor Frue Kirke, så kan man også købe vin med, og sidde at drikke på græsplænen foran kirken. Når vejret er godt, er det en sand oase enten at sidde udenfor ved vinbaren eller på græsset og følge med i livet i Vestergade.

 

Tjek vores sushi guide til Århus her: