Frokost: Her finder du en frokost i Aarhus – uanset om den er stor eller lille

 

Det er ikke nogen let opgave at finde en frokost i Aarhus. Udvalget er stort, hvadenten det er en café frokost, let frokost, dansk frokost, smørrebrød til frokost, en salat frokost eller bare en frokostsandwich, man tager med på farten. De fleste spisesteder i Aarhus åbner op for frokosten klokken 11.oo eller 12.00. Vi har i vores frokostguide haft fokus på åbningstider, og hvad der udbydes til frokost.

 

Vi har alle med i vores frokost guide, så der er rigeligt med valgmuligheder. Aarhus har ikke den samme tradition for at spise frokost ude, som man har i København. Desværre. Men det går den rigtige vej, eftersom Aarhus er på vej til at blive en “rigtig” storby. Er du til smørrebrød, cæsarsalat, pariserbøf, rødspættefilet, stjerneskud, salat, pokébowls, sandwich, tatar eller en steak? Aarhus har det hele, men det er ikke altid lige let at finde det, du søger. Det er der råd for her, da vi har sat os for at lave den her opdaterede frokostguide.

 

En god frokost er et vidt begreb som subjektiv. Den bedste frokost i Aarhus er smag og behag, men alle er med nedenunder.

Er det traditionel dansk frokost du søger, så klik her:

 

Der er altid frokost på cafeerne

Aarhus’ mange caféer har altid frokost på menukortet. Udvalget af mad er stort. Det samme med prisspændet. Her finder man alt fra bøfsandwich, tatar, pariserbøf, club sandwich, pizza, suppe, nachos, cæsarsalat, steak, burgere i flere afskygninger og frokostanretninger. Caféerne laver også brunch, og frokosten har ofte et overlap her. Det er ikke ualmindeligt, at man kan få både brunch og frokost fra 12 til 15. Sådan er det.

 

Traditionel dansk frokost

Flere af restauranterne i Aarhus laver dansk frokost. Både a la carte og som frokostplatter. Her er det klassisk dansk frokost, som serveres og ofte med øl og snaps til. Sild, stegt rødspættefilet, stegte sild, røget ål, mørbradbøf a la creme, tarteletter, hønsesalat, roastbeef, lun leverpostej med rødbeder og bacon eller stegt flæsk med persillesovs osv. De fleste laver maden fra bunden, og maden er som vores mor eller bedstemor lavede det – eller bedre. Flere restauranter laver en frokostanretning eller frokostplatte i forskellige størrelser og prislejer. 

 

Frokost på farten

Hvis man er presset, så er det ikke restauranterne ellers caféerne, man skal forbi. Det tager ofte tid, men de mange, som laver frokost take away, er både hurtige og gode til det. Der er salater – både lette, sunde salater, men også de mere mættende salater, sandwich, bagels, bahn mi, shawarma, smørrebrød, let tapas, burgere og bowls. Prisniveauet er relativt lavt, og udvalget ret stort. 

 

En god forretning at spise frokost på de bedste restauranter

En del af byens bedste restauranter holder også åbent til frokost. Og her er frokosten billigere end til aften. Det ses typisk på de bedste Michelinrestauranter i udlandet, men Århus er også kommet godt med her. Man får som gæst samme stil af mad, som laves om aftenen, men bare til en lavere pris. Det er værd at undersøge, hvis man er ligeglad med, om det er til frokost eller aften, man spiser ude på de bedste restauranter i Århus. 

 

Let eller lettere at få plads til frokost

Aarhus er en by med kolossal vækst, og det kan være svært at få en plads på de populære restauranter og caféer i byen, med mindre man har booket bord i god tid. Men til frokost er der mere plads og meget lettere at få bord – også når man bare dropper ind fra gaden. Men at booke bord til frokost er den sikre løsning, især hvis det er en eksakt restaurant, man vil spise sin frokost på. Ellers ikke. 

 

LÆS OGSÅ:

Guide til et stjerneskud i Aarhus

Her finder du den komplette guide til julefrokoster i Aarhus

Senest opdateret: 02/10/2024 03:10